TRU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 80: Spm. om ministeren vil fremsende et kort notat om typisk sammenhæng mellem passagermængder og valg af transportsystem i europæiske byer/opland, der er sammenlignelige med København, idet der tænkes på busser, højklasset transport (BRT), letbaner og metro/S-tog, til transportministeren

Transportudvalget 2021-22
TRU Alm.del
Offentligt

Transportministeren

Transportudvalget

Folketinget

31. januar 2022

2021-3680

Frederiksholms Kanal 27 F

1220 København K

Telefon 41 71 27 00

Transportudvalget har i brev af 19. november 2021 stillet mig føl-

gende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Henning Hyllested (EL).

Spørgsmål nr. 80:

Vil ministeren fremsende et kort notat om typisk sammenhæng

mellem passagermængder og valg af transportsystem i europæiske

byer/opland, der er sammenlignelige med København, idet der

tænkes på busser, højklasset transport (BRT), letbaner og metro/S-

tog? Der anmodes desuden om en række repræsentative eksempler

på, hvor store passagermængder der er knyttet til letbaneløsninger

i europæiske byer, og om en præsentation af anslåede passager-

mængder på de letbaneløsninger og BRT-løsninger, der er foreslået

i hovedstadsområdet i diverse rapporter gennem de seneste 10 år,

herunder de letbanerapporter som er udarbejdet af DTU for Re-

gion Hovedstaden og foreslået af organisationen letbaner.dk?

Svar:

Ministeriet har bedt Transport Divisionen på DTU om bidrag til at

besvare spørgsmålet. DTU’s notat er vedlagt.

Jeg vil gerne knytte nogle bemærkninger dertil.

I notatet præsenteres indledningsvist en tabeloversigt over antal

påstigere i den kollektive transport pr. indbygger i København og

47 udvalgte europæiske byområder (DTU’s notat, figur 1).

København ligger cirka midt i tabellen. Det indikerer umiddelbart,

at der er rum til at udvikle den kollektive transport i København

yderligere.

Med Infrastrukturplan 2035 har vi også netop lagt sporene for en

række betydelige forbedringer af den kollektive transport i hoved-

stadsområdet. Det er jeg meget tilfreds med.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 80: Spm. om ministeren vil fremsende et kort notat om typisk sammenhæng mellem passagermængder og valg af transportsystem i europæiske byer/opland, der er sammenlignelige med København, idet der tænkes på busser, højklasset transport (BRT), letbaner og metro/S-tog, til transportministeren

Side 2/3

Det er også vigtigt at være opmærksom på, at oversigten ikke med-

tager alle aspekter af det københavnske transportbillede.

Vi er en stolt cykelnation, og i oversigtstabellen for antal påstigere

pr. indbygger er der ikke medtaget, hvor mange cykelture der også

foretages årligt. Cyklen vil for mange københavnere være et første

valg til at transportere sig – også forud for den kollektive transport.

Sådan skal det også gerne blive ved med at være, selvom det altså

kan være med til at reducere antallet af påstigere i busser og tog.

Samtidig ønsker vi, at flere skifter bilen ud med den kollektive

transport. Notatet fra DTU viser netop, at bilejerskabet er lavest i

København sammenlignet med Hamborg, Oslo, Lissabon, Göte-

borg, Stockholm og Zürich. Her ligger kun Amsterdam på samme

niveau – en by der cykelmæssigt nok minder om København, men

som samtidig har et lavere antal påstigere årligt pr. indbygger.

Derudover er metoden afgrænset til at inkludere passagertal for de

systemer, der ligger inden for storbyområdet. For København sva-

rer det til, at passagertal inkluderer metronetværket, S-togsnetvær-

ket og Kystbanen, mens regionaltog til/fra øvrige Sjælland ikke er

inkluderet. Det betyder, at den pendlertrafik ude fra Sjælland, som

blandt andet kan være overflyttet fra bilerne og den lokale trafik,

der vælger at benytte regionaltogene, ikke indgår i opgørelsen.

Generelt bemærker DTU endvidere, at det på trods af en ensartet

metode i opgørelsen af passagertal og karakteristika for de inklude-

rede byområder, i praksis ikke har været muligt at kontrollere for

alle betydende forhold. Eksempelvis blev der kontrolleret for over-

ordnede økonomiske data for byområdet (BNP pr. capita), mens

det ikke var muligt at kontrollere for prisniveauet for henholdsvis

kollektive rejser og private rejser (bil).

DTU’s notat indeholder en oversigt over resultater for analyser af

udvalgte letbane- og BRT-projekter i hovedstadsområdet siden

2010. Her bemærker DTU, at rapporterne er udarbejdet under for-

skellige forudsætninger, og derfor ikke umiddelbart kan sammen-

lignes direkte. Der kan eksempelvis være forskelle imellem, hvor-

dan det kollektive netværk ser ud i basis-situationen, der sammen-

lignes med.

Vi skal som sagt udvikle den kollektive transport yderligere – også i

hovedstadsområdet. Derfor er jeg meget glad for den brede aftale

om Infrastrukturplan 2035, hvor vi netop har afsat midler til at

styrke den kollektive transport.

Side 3/3

Det er også vigtigt, at den kollektive transport fastholder brugerne

og fokuserer på tilfredsheden med den kollektive trafik, som Passa-

gerpulsen belyser i deres rapport

Danskerne og kollektiv transport

2021.

I rapporten konkluderes det blandt andet, at tilfredsheden

med den kollektive transport er stigende for de unge brugere. Det

er yderst positivt, at der er en stigning hos netop de unge, som jo er

fremtidens brugere af både det eksisterende system og de mange

nye projekter, vi har sat i gang.

Med

venlig

hilsen

Benny Engelbrecht