Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
15. december 2021
2021-3652
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 18. november 2021 stillet mig føl-
gende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. 77
Vil ministeren redegøre for problematikken med ubalance i DSB-
toges ankomsttider til Ålborg og videre afgange med lokalbaner til
andre dele af Nordjylland? Og vil ministeren sørge for, at kørepla-
nerne indrettes, så det bliver muligt at nå videre togafgange inden
for rimelig tid?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for DSB og Nordjyske Jernbaner, som
har ansvaret for tilrettelæggelsen af køreplaner ift. korrespondan-
cetider på Aalborg Station. DSB oplyser følgende:
”DSB forsøger så vidt muligt at opfylde alle ønsker til køreplaner og
skiftemuligheder til lokalbaner – herunder til Nordjyske Jernba-
ners trafik i Nordjylland. Desværre er det ikke muligt at sikre lige
gode skifteforbindelser i alle tilfælde.
DSB har i den nuværende køreplan to tog i timen med ankomst i
Aalborg: IC-toget København/Aarhus-Aalborg, som har ankomst i
Aalborg i minuttal 50, og Lyntoget København/Aarhus-Aalborg,
som har ankomst i Aalborg i minuttal 06. Fra Aalborg afgår der Re-
gionaltog mod hhv. Frederikshavn og Hirtshals i henholdsvis mi-
nuttal 14 og 44, jf. Rejseplanen. Disse tog køres af Nordjyske Jern-
baner, som også fastlægger køreplanen for regionaltogene i Nord-
jylland.
I hverdagene er skiftetiden fra DSB-tog til NJ-tog i Aalborg mellem
8 og 54 minutter mod Hjørring og videre mod Frederikshavn hhv.
Hirtshals, afhængig af rejsens udgangspunkt og destination. Der er
ikke forskel på dagtimer og ydertimer i hverdagene.