Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
25. november 2021
2021 - 3548
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 12. november 2021 stillet mig føl-
gende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. 76:
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 11/11-21 fra SHARE
NOW Danmark vedrørende delebiler, jf. TRU alm. del - bilag 51?
Svar:
Jeg deler overbevisningen om, at delebilisme kan være et værktøj
til at nedbringe trængsel og reducere CO2-udledningen.
Med Aftale om grøn omstilling af vejtransporten, og senest med In-
frastrukturplan 2035, har der også været fokus på at fremme dele-
bilismen.
Med Aftale om grøn omstilling af vejtransporten blev det deleøko-
nomiske bundfradrag for privat udlejning af el- og pluginhybridbi-
ler hævet fra 10.700 kr. til 20.000 kr. om året, og der blev der afsat
3 mio. kr. til en oplysnings- og adfærdskampagne, som skal foku-
sere på samkørsel og delebiler.
I Infrastrukturplan 2035 er der senest afsat en pulje på 100 mio.
kr. i 2023 og 2024 til at understøtte øget anvendelse af el-delebiler.
Jeg er glad for, at Share Now har lavet en hvidbog med relevant in-
put til, hvordan delebilismen kan styrkes. Hvidbogen vil indgå i
ministeriets videre forberedelser af udmøntningen af puljen til el-
delebiler. Jeg vil også invitere Share Now til et møde herom.
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht