Transportudvalget 2021-22
TRU Alm.del
Offentligt
2627255_0001.png
Transportudvalget 2019-20
TRU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 718
Offentligt
Folketingets Transportudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020-8922
Doknr.
309371
Dato
24-09-2020
Folketingets Transportudvalg har d. 11. september 2020 stillet følgende spørgsmål nr.
718 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Kristian Pihl Lorentzen (V).
Spørgsmål nr. 718:
”Vil ministeren redegøre for, hvad det vil koste at indføre det
fulde landevejsprincip
det vil sige princippet om, at det koster det samme at sejle 1 km, som det koster at køre
1 km på landevej? Ministeren bedes redegøre for, hvad det vil koste at indføre det
fulde landevejsprincip fra 2021, og ministeren bedes samtidig redegøre for, hvad det
koster, hvis man indfører det gradvist, således at en fjerdedel af beløbet indfases i
2021, halvdelen af beløbet indfases i 2022, tre fjerdedele indfases i 2023, og det sidste
indfases i 2024.”
Svar:
Et enslydende spørgsmål blev stillet af Folketingets Transport- og Boligudvalg d. 21.
august 2019, nr. 23 (alm. del). Jeg henviser derfor til min besvarelse af TRU alm. del
spm. 23.
Jeg kan supplerende oplyse, at landevejsprincippet med udgangspunkt i det aktuelle
skøn for 2021-pl koster 136,9 mio. kr. om året fra 2021, hvis det indføres for hele året,
inkl. højsæsonen, for de ikke-statslige færgeruter.
I 2021 og frem er der årligt afsat 91,8 mio. kr. til nedsættelse af færgetakster for per-
sonbefordring. Indførelse af landevejsprincippet hele året for de ikke-statslige færge-
ruter vil dermed årligt koste 45,1 mio. kr. mere end de midler, der er afsat i dag.
Det vil koste 11,3 mio. kr. i 2021 at indfase ¼ af merudgiften til at indføre landevejs-
princippet hele året for de ikke-statslige færgeruter. I 2022 vil det koste 22,6 mio. kr.
at indfase �½ af merudgiften, mens det i 2023 vil koste 33,8 mio. kr. at indfase ¾ af
merudgiften.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
Bilag:
TRU alm. del
svar på spm. 23