Transportudvalget 2021-22
TRU Alm.del
Offentligt
2627254_0001.png
Transportudvalget 2019-20
TRU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 718
Offentligt
Transport- og Boligudvalget 2018-19 (2. samling)
TRU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 23
Offentligt
Folketingets Transport- og Boligudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2019 - 4399
Doknr.
131178
Dato
16-09-2019
Folketingets Transport- og Boligudvalg har d. 21. august 2019 stillet følgende spørgs-
mål nr. 23 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kristian Pihl Lorentzen (V).
Spørgsmål nr. 23:
Vil ministeren redegøre for, hvad det vil koste at indføre det fulde landevejsprincip
dvs. princippet om, at det koster det samme at sejle 1 km, som det koster at køre 1 km
på landevej? Ministeren bedes redegøre for, hvad det vil koste at indføre det fulde
landevejsprincip fra 2020, og ministeren bedes samtidig redegøre for, hvad det koster,
hvis man indfører det gradvist, så ¼ af beløbet indfases i 2020, �½ indfases i 2021, ¾
indfases i 2022, og det sidste indfases i 2023.
Svar:
Tilskudsordningen til nedsættelse af færgetakster for personbefordring til og fra visse
øer er baseret på det såkaldte landevejsprincip. I forbindelse med ordningens etable-
ring i 2016 var der bred politisk enighed om den konkrete model for udmøntningen af
et landevejsprincip.
Der er i dag et fuldt landevejsprincip hele året, med undtagelse af skolernes sommerfe-
rie.
En begrundelse for at undtage skolernes sommerferie fra tilskudsordningen har været
et selvstændigt hensyn til, at tilskudsordningen ikke skal medvirke til at skabe kapaci-
tetsproblemer i en periode, hvor turisttilstrømningen i forvejen typisk er høj. Denne
betragtning bygger endvidere på erfaringer fra Skotland, hvor der er indført et lande-
vejsprincip på en række færgeruter.
Som en opfølgning på den politiske aftale fra november 2018 mellem alle partier i det
daværende Folketing om justering af tilskudsordningerne til nedsættelse af færgetak-
ster for godstransport og personbefordring for de ikke-statslige færgeruter har kom-
muner med små øer fået frihed til at anvende tilskuddet hele året inden for en samlet
ramme på 46 uger i det pågældende kalenderår. Det betyder, at tilskuddet kan bruges
til billigere færgetakster i skolernes sommerferie, hvis der er plads på færgerne.
Det daværende Økonomi- og Indenrigsministeriet indhentede opdaterede trafik- og
omsætningstal i forbindelse med en evaluering fra august 2018 af tilskud til nedsættel-
se af færgetakster for godstransport og personbefordring for ikke-statslige færgeruter.
Med udgangspunkt i disse tal vil det koste 134,9 mio. kr. om året fra 2020 at indføre
landevejsprincippet hele året, inkl. højsæsonen, for de ikke-statslige færgeruter.
TRU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 695: Spm. om, hvad det vil koste at indføre det fulde landevejsprincip (princippet om at det koster det samme at sejle 1 km, som det koster at køre 1 km på landevej) hhv. fra 2023 eller med en gradvis indfasning, hvor 25 pct. af beløbet indfases i 2023, 50 pct. af beløbet indfases i 2024 og de sidste 25 pct. indfases i 2025, til indenrigs- og boligministeren
2627254_0002.png
I 2020 og frem er der årligt afsat 90,4 mio. kr. til nedsættelse af færgetakster for per-
sonbefordring. Indførelse af landevejsprincippet hele året for de ikke-statslige færge-
ruter vil dermed årligt koste 44,5 mio. kr. mere end de midler, der er afsat i dag.
Det vil koste 11,1 mio. kr. i 2020 at indfase ¼ af merudgiften til at indføre landevejs-
princippet hele året for de ikke-statslige færgeruter. I 2021 vil det koste 22,2 mio. kr.
at indfase �½ af merudgiften, mens det i 2022 vil koste 33,4 mio. kr. at indfase ¾ af
merudgiften.
Alle beløb er angivet i det aktuelle skøn for 2020-pl.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
2