Transportudvalget 2021-22
TRU Alm.del
Offentligt
2620091_0001.png
Side 1 af 2
Talemanuskript til brug for samrådsspørgsmål X om Lynetteholm
Samrådsspørgsmål X
Hvad er ministrenes holdning til den kritik af beregningsgrundlaget for Rambølls vurdering af
miljøkonsekvenserne i forbindelse med anlæggelsen af Lynetteholm, der blev rejst på den
tekniske gennemgang i Transportministeriet den 25. maj 2022 (TRU alm. del – bilag 290), hvor
grundlaget blev kritiseret for at være usikkert og mangelfuldt? Og hvad ændrer kritikken i
forhold til ministrenes holdning til validiteten af det politiske beslutningsgrundlag for
beslutningen om at etablere Lynetteholm, og hvilke konsekvenser har kritikken for
gennemførelsen af projekt Lynetteholm?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Susanne Zimmer (FG).
Tale
Tak for indkaldelsen til samråd her i dag.
Som jeg har redegjort for på tidligere samråd, så deler jeg opmærksomheden på vores miljø, og
peges der på potentielle problemer i forbindelse med anlægget af Lynetteholm, så skal det
håndteres. Det vil jeg tro, at vi alle kan være enige om.
Det var bl.a. en af grundene til, at jeg kort tid efter jeg tiltrådte som minister bad om at få
undersøgt, om det var muligt at finde alternativer til klapning.
Det ledte frem til, at forligskredsen bag Lynetteholm den 31. maj 2022 besluttede, at der ikke
længere skal ske klapning af materialer i forbindelse med anlægget af Lynetteholm. Vi har derfor
politisk lyttet til den kritik og megen bekymring, som klapningen medførte, og handlet herpå.
I løbet af foråret opstod der spørgsmålet om miljøkonsekvensvurderingernes resultater for så
vidt angår kvælstofudledning.
Et spørgsmål som ledte til, at der blev afholdt en teknisk gennemgang i Transportministeriet
den 25. maj. En gennemgang som gav anledning til, at der blev stillet mange spørgsmål – ikke
mindst fra tænketanken Geohav – og de spørgsmål er vi i gang med at besvare.
TRU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 664: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 8/9-22 om kritik af beregningsgrundlaget for miljøkonsekvensvurderingen af Lynetteholm, til transportministeren
Side 2 af 2
Hvis der er brug for et opfølgende teknisk møde på baggrund af svarene, arrangerer vi gerne det.
Konkret vil jeg foreslå, at mødet bliver afholdt i regi af Trafikstyrelsen, der er ansvarlig
myndighed for Lynetteholm, med deltagelse af By & Havn.
Som jeg tidligere har nævnt på samråd, så skal det fremadrettet sikres, at der er bedre
inddragelse af borgerne i hele projektet omkring Lynetteholm.
Men jeg tror også, at vi skal blive endnu bedre til at inddrage fageksperter.
Det er også en af grundene til, at Transportministeriet den 26. august 2022 afholdt en teknisk
gennemgang for diverse eksperter om indholdet af den strategiske miljøvurdering, som blev
sendt i høring tidligere på ugen.
Herudover vil der - i overensstemmelse med den politiske aftale af 31. maj - blive etableret en
referencegruppe af uafhængige eksperter, der skal se på de ændringer af Lynetteholm-projektet
der sker som følge af, at der ikke længere skal klappes havbundsmateriale.
Så vi er allerede godt i gang med at inddrage eksperter i det videre arbejde. Samtidig skal der
være en god dialog med borgerne. Det er med det for øje, at vi giver hele 20 uger til høringen af
den strategiske miljøvurdering.
Tak for ordet.