TRU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 66: Spm. om ministeren vil oversende et oversigtskort, som viser de 280 hektar, der vil blive inddraget i Egholmmotorvejsprojektet, til transportministeren

Transportudvalget 2021-22
TRU Alm.del
Offentligt

Transportministeren

Transportudvalget

Folketinget

26. november 2021

2021-3413

Frederiksholms Kanal 27 F

1220 København K

Telefon 41 71 27 00

Transportudvalget har i brev af 5. november 2021 stillet mig føl-

gende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Susanne Zimmer (FG).

Spørgsmål nr. 66:

Vil ministeren i forlængelse af svar på TRU alm. del – spørgsmål

402 (2020-21) oversende et oversigtskort, som viser de 280 hektar,

der vil blive inddraget i Egholmmotorvejsprojektet? Og på samme

kort gerne en visning af, hvor de 44 hektar beskyttet natur, 2 hek-

tar fredskov og 10 vandhuller vil blive erstattet med forholdet 1:2?

Hvis der er videnskabelig dokumentation for, at de truede dyr,

f.eks. strandtussen, vil kunne både leve og formere sig i de på-

tænkte erstatningsområder, bedes ministeren i samme ombæring

oversende denne dokumentation, gerne med referencer?

Svar:

Jeg har forelagt spørgsmålet for Vejdirektoratet, der har oplyst føl-

gende:

”På vedlagte kortbilag vises de arealer, der inddrages ved hhv. per-

manent og midlertidig arealinddragelse. På kortbilaget vises endvi-

dere berørte

områder med fredskov og beskyttede naturtyper, ba-

seret på data for § 3-beskyttet natur fra Danmarks Miljøportal.

Den nærmere placering af den kommende erstatningsnatur og de

nye vandhuller sker på baggrund af anbefalinger i miljøkonse-

kvensrapporten samt i samråd med Aalborg Kommune, mens pla-

cering af fredskov sker i samråd med Miljøstyrelsen.

Udlægning af erstatningsområder for strandtudse sker i tæt til-

knytning til områder, hvor arten allerede er registreret, som angi-

vet i miljøkonsekvensrapportens kapitel 29

Afværgetiltag.

Det sker

for at sikre, at der ikke sker en

forringelse af artens yngle- og raste-

steder i projektområdet, og for at indvandringen af strandtudse til

erstatningsområderne kan ske naturligt.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 66: Spm. om ministeren vil oversende et oversigtskort, som viser de 280 hektar, der vil blive inddraget i Egholmmotorvejsprojektet, til transportministeren

Side 2/3

Strandtudse er en udpræget pionerart, der hurtigt kan udnytte ny-

opståede ofte temporære vandansamlinger eller vandhuller, hvor

hannerne med deres kraftige stemme kan kalde hunnerne til, hvil-

ket er angivet i forvaltningsplan for strandtudse, udgivet af Miljø-

styrelsen

Kendt praksis for at forbedre forholdene for strandtudse i Dan-

mark er bl.a. etablering af nye ynglevandhuller og etablering af

græsning for at undgå tilgroning af yngle- og rasteområder, hvilket

bl.a. er beskrevet i forvaltningsplanen.

Erfaringer med etablering af nye yngle- og rastesteder for strand-

tudse i Danmark kendes bl.a. fra projekter i kommunerne og flere

danske nationalparker.

Fx i Kerteminde kommune er der foretaget en række indsatser for

strandtudse i løbet af 90’erne. Fra 1990 til 1997 blev ca. 35 vand-

huller i kommunen naturplejet, heraf 25 med henblik på at skabe

yngledamme for strandtudser. I over 75 % af disse vandhuller ind-

fandt strandstudserne sig allerede i første sæson. Desværre gik

projektet i stå efter nogle år, og bestanden faldt igen, bl.a. på grund

af manglede afgræsning

Herudover har der i Danmark været flere EU LIFE projekter for at

forbedre forholdene for strandtudse. Et stort LIFE projekt

’Gen-

skabelse af klithedelokaliteter langs den jyske vestkyst - padder -

strategiplan 2006-2025’

har vist, at der efter etablering af yngle-

vandhuller og afskrab af vegetation, flere steder er sket kolonise-

ring med strandtudse af områderne

Svenske undersøgelser af effekten af etablering af nye yngle- og ra-

stesteder for strandtudse har vist at føre til en fremgang for arten i

de undersøgte områder

Nationalpark Vadehavet har i løbet af 2016 etableret 66 nye vand-

huller til strandtudse på øerne og langs kysten i Vadehavsområdet.

Der foreligger endnu ikke offentliggjorte rapporter om effekterne

Adrados L. C. (2015): Forvaltningsplan for strandtudsen, Beskyttelse og forvaltning af strandtudsen,

Epidalea calamita og dens levesteder i Danmark, Miljø- og Fødevareministeriet, Naturstyrelsen.

Natura 2000 indsatsplan for Strandtudse i Kerteminde Kommune 2007.

file:///C:/Users/hfv/Downlo-

ads/Natura_2000_-_Strandtudse%20(1).pdf

Klitheden i Danmark. Genskabelse af klithedelokaliteter langs den jyske vestkyst - Anbefalinger til

strategiplan for padder 2006-2025 med speciel fokus på strandtudse

https://naturstyrelsen.dk/me-

dia/nst/65558/LIFE%20Klithede%20-%20padder%20-%20strategy%20-%20200511.pdf

Strandpaddan i Sverige 2008. Utvärdering av åtgärdsprogrammet. Länsstyrelsen i Skåne län

http://www.rana.se/Rapporter/er015.pdf

Side 3/3

af indsatserne for strandtudse, men Rambøll har ved henvendelse

til Nationalpark Vadehavet ved John Frikke fået lov til at læse den

kommende rapport

Nye vådområder anlagt i Nationalpark Vade-

havet til strandtudsen – anlæg og status 2016 – 2021

og beskrive

resultaterne herfra.

Rapporten redegør for forvaltningsprojektet, som er afsluttet med

en feltundersøgelse af dels kvækkende strandtudser først på sæso-

nen, dels af yngel på lokaliteterne senere på sæsonen. Dette er sket

henover 2020 (Fanø og Rømø) og 2021 (Mandø samt lokaliteter på

fastlandet).

Resultaterne fra lytning efter kvækkende hanner har vist forekomst

af hanner ved flere af de nyanlagte vandhuller, men kun ret få af de

anlagte lokaliteter har været anvendt til ynglesteder for strandtud-

sen med succes. Mange af vandhullerne har vist sig at tørre for tid-

ligt ud, andre har omvendt fået en mere permanent vandstand, og

atter andre har arten måske ikke fundet endnu.

De ovenfor nævnte undersøgelser viser alle vigtigheden af vedlige-

holdelsen af ynglevandhuller og omgivende rastesteder, så de fort-

sat er attraktive for strandtudse. Det betyder, at der skal etableres

afgræsning, så vandhullerne og rasteområder ikke gror til i høj ve-

getation. Samtidig må ynglevandhullerne ikke være så lave at de

udtørrer om foråret, men gerne senere på sommeren for at sikre, at

der ikke sker indvandring af fisk til vandhullerne.

I miljøkonsekvensrapportens kapitel 29

Afværgetiltag

er der i ta-

bel 29-4 angivet en række specifikke krav til etablering af yngle- og

rastesteder til strandtudse. Her lægges der netop vægt på vigtighe-

den af den efterfølgende forvaltning af erstatningsbiotoperne, så

tilgroning undgås.”

Med venlig hilsen

Benny Engelbrecht