Transportudvalget 2021-22
TRU Alm.del
Offentligt
2623116_0001.png
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
16. september 2022
2022-5001
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 31. august 2022 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Mogens Jensen (S).
Spørgsmål nr. 655:
Vil ministeren kommentere henvendelsen fra Tommy O. Jensen og
Jørgen Gade om at styrke togtrafikken til og fra Midt- og Vestjyl-
land jf. TRU alm. del – bilag 369? og hvad agter ministeren at gøre
for at styrke togtrafikken til og fra Vestjylland?
Svar:
Med regeringens udspil ”Danmark fremad” forud for forhandlin-
gerne om aftalen om Infrastrukturplan 2035 mellem regeringen
(Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folke-
parti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti,
Liberal Alliance, Alternativet og Kristendemokraterne satte rege-
ringen fokus på hurtigere og flere tog på tværs af landet og regio-
nerne. Det har således været og er fortsat en prioritet, at sikre gode
togforbindelser, da det er vigtigt for sammenhængskraften i Dan-
mark. Jeg har derfor også stor forståelse for ønskerne om at få for-
bedret betjeningen på den skrå bane mellem Vejle og Struer samt
Thybanen.
Med aftalen om Infrastrukturplan 2035, som hviler på et bredt
flertal i Folketinget, blev der besluttet en række store infrastruktur-
projekter, som også forbedrer rejsetiden fra København til byer på
den skrå bane og Thybanen. Med de nye og allerede igangværende
projekter forventes rejsetiden at blive knap en halv time kortere
mellem København og eksempelvis Struer.
Ønskerne om en direkte forbindelse mellem København og den
skrå bane er også afspejlet i aftalen om Infrastrukturplan 2035,
idet det fremgår:
”Parterne er desuden enige om at gennemføre en
undersøgelse af mulighederne for, hvorledes batteritog kan bru-
ges i landsdelstrafikken og dermed muliggøre en fastholdelse af
en direkte togforbindelse mellem København, Herning og Struer.”
TRU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 655: Spm. om ministeren vil kommentere henvendelsen fra Tommy O. Jensen og Jørgen Gade om at styrke togtrafikken til og fra Midt- og Vestjylland, til transportministeren
2623116_0002.png
Side 2/2
På kortere sigt er rammerne for togbetjeningen af den skrå bane,
Thybanen og forbindelserne til København fastlagt i den politiske
aftale om genudbud af togtrafikken i Midt- og Vestjylland af 9. juni
2017, som blev indgået mellem den daværende regering (Venstre,
Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance), Socialdemokra-
tiet, Dansk Folkeparti, Alternativet, Det Radikale Venstre og Socia-
listisk Folkeparti).
Med hensyn til de øvrige forslag og ønsker i den i spøgsmålet
nævnte henvendelse, er disse taget til efterretning med henblik på
at kunne indgå i fremtidige overvejelser om togbetjeningen. Det er
dog vigtigt at holde sig for øje, at der i øjeblikket er mange projek-
ter i gang på jernbanen og at vi samtidig skal udfase DSB’s ald-
rende dieselmateriel og indfase nye elektriske eltog. I denne over-
gangsfase vil materielsituationen være knap i forhold til IC3-flå-
den, som i dag er det eneste tog, der kan køre mellem København
og Struer. Derudover vurderes kapaciteten på den skrå bane at
være knap i forhold til at kunne indfri ønskerne om både at udvide
fjerntogsforbindelsen og samtidig opretholde antallet af regional-
togsforbindelser på tilfredsstillende måde.
Med
venlig
hilsen
Trine Bramsen