Lene
Dato
Sagsbehandler
Mail
Telefon
Dokument
Side
5. september 2022
Lene Højris Jensen
+45 7244 7053
22/13005-4
1/1
Svar vedr. TRU spørgsmål 650 om Kron-
prins Frederiks Bro
I forbindelse med fjernbetjening af Kronprins Fredriks Bro er processen, at så snart en planmæssig åbning er
gennemført slår brovagten al automatik fra, og slår den først til igen, når broen skal åbnes næste gang. Der-
med kan hverken bomanlæg eller klapanlæg aktiveres imellem åbningerne.
Styringen på Kronprins Frederiks Bro består overordnet af følgende separate processer, der gennemføres i
den anførte rækkefølge, når skibe skal passere:
1. Søsignaler sættes (signal til skibene om at broen klargøres til åbning)
2. Bomme ned (sætter rødt lys for vejtrafik og spærrer for trafik oppe på broen med bomme)
3. Klap op (åbner først den østlige klap og dernæst den vestlige)
4. Søsignalet stoppes (signal om at broen gør klar til at lukke)
5. Klap ned (lukker de to klapper)
6. Bomme op (åbner bomme og slukker de røde lys, så trafikken oppe på broen kan passere)
Umiddelbart efter den omtalte hændelse blev der identificeret en svaghed i styresystemet, som muliggjorde
aktivering af ”klap op” og ”bom op” samtidig, hvorved der blev åbnet for trafik, mens klappen var på vej op.
Løsningen på det identificerede problem har været at tilføje yderligere betingelser i styresystemet i form af
længere såkaldte startadvarsler. Det er den tid, der går fra en delproces igangsættes, til selve handlingen
sker. Der går således nogle sekunder mere, før næste delproces kan aktiveres.
Desuden er der nu indført den ekstra betingelse, at processen for bom- henholdsvis klapstyring ikke kan
igangsættes mens den anden proces er i gang.
Dette giver en ekstra sikkerhed for at delprocesserne altid sker i den korrekte rækkefølge uden at forstyrre
hinanden.
Vejdirektoratet har efter hændelsen igangsat dels en uvildig undersøgelse af forløbet, dels en tredjeparts-
kontrol af styresystemet.
Indtil tredjepartskontrol af styresystemet er gennemført, fortsætter Vejdirektoratets brovagter med at slå al
automatik fra, når en planlagt broåbning er gennemført. Herved kan en ny åbning ikke igangsættes før auto-
matik er slået til igen.
Vejdirektoratet
Carsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal
1577 København V
Telefon +45 7244 3333
vejdirektoratet.dk
SE 60729018
EAN 5798000893450