Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
26. august 2022
2022-4194
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 29. juni 2022 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Karsten Hønge (SF).
Spørgsmål nr. 596:
EU-direktivet om periodesyn af motorcykler blev implementeret
gennem vedtagelsen af lovforslag L 90 (vejsidesyn af motorcykler
m.v.) (2021-22). Reglerne er komplicerede, og hjælp og informa-
tion er vanskelig at opdrive for motorcyklister. Hvad mener mini-
steren om den måde, det efterfølgende arbejde er blevet håndteret
på, herunder den mangelfulde information til branchen?
Svar:
Med vedtagelsen af lovforslag L 90 (Vejsidesyn af motorcykler
m.v.) (2021-2022) fik Færdselsstyrelsen tildelt kompetencen til at
foretage vejsidekontroller af motorcykler, som et alternativ til peri-
odiske syn af motorcykler. Det fremgår af direktiv 2014/45/EU
(periodesynsdirektivet), at medlemsstaterne fra den 1. januar 2022
som udgangspunkt skulle indføre regler om periodesyn for motor-
cykler, men at motorcykler dog kunne undtages fra kravet om peri-
odesyn, såfremt der i stedet blev indført effektive alternative trafik-
sikkerhedsforanstaltninger under hensyntagen til ulykkesstatikker
og lignende.
Det er samlet set vurderingen, at der er mindst samme færdselssik-
kerhedsmæssige gevinst ved vejsidesyn af motorcykler som ved pe-
riodisk syn, ligesom vejsidesynet som alternativ til faste periodiske
syn er betydeligt mindre bebyrdende for ejerne af landets ca.
165.000 indregistrerede motorcykler. Dette fremgår også af be-
mærkningerne til det vedtagne lovforslag, der indførte hjemmels-
grundlaget for vejsidesyn af motorcykler.
Der blev med lovændringen ikke stillet nye krav til motorcykler el-
ler til motorcykelejerne. Motorcykelejere skal – som hidtil - sikre,
at deres motorcykler overholder de gældende tekniske krav, herun-
der støjkrav, hvilket de også skulle før vedtagelsen af lovforslaget,