Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
15. august 2022
2022-4192
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 29. juni 2022 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Susan Kronborg (RV).
Spørgsmål nr. 595:
Har ministeren en overordnet plan eller målsætning for udviklin-
gen af den danske havneinfrastruktur? Hvis ja; vil ministeren op-
lyse, om der indgår en større procentuel andel af containertrafik-
ken til Danmark via Aarhus Havn i planen? Og hvordan harmone-
rer det med, at 70 pct. reduktionsmålet i klimaloven skal være nået
i 2030, hvis endnu mere gods skal omlastes til lastbil og køres til
eksempelvis København? Og mener ministeren, at den planlagte
havneudvidelse i Aarhus står i modsætning til den overordnede
plan på nationalt niveau? Hvis nej; vurderer ministeren, at det kan
give mening at udarbejde en samlet plan eller målsætning for ud-
viklingen af den danske havneinfrastruktur, og vil ministeren tage
initiativ hertil? Ministeren har bl.a. nævnt på Folkemødet, at hav-
neinfrastruktur er afgørende for udbygning af offshore vind og den
grønne omstilling.
Svar:
Som anført i min besvarelse af udvalgets spørgsmål 593 er det re-
derierne og havnevirksomhederne der selv vælger, hvilke havne de
vil benytte. Godshåndteringskapaciteten på tværs af de danske
havne udvikles af havnene afhængig af efterspørgslen på de enkel-
tes havnes ydelser og er ikke noget, der fastlægges i statsligt regi.
Det er Aarhus Havn, der står for den omtalte havneudvidelse, og
vurderingen af behovet og omfanget af havneudvidelsen er således
op til Aarhus Havn og Aarhus Kommune.
En udbygning af produktionen af havvind i Danmark er vigtig, ikke
kun for den grønne omstilling, men også for de danske havne. Fra
mine drøftelser med forskellige danske havne er det tydeligt, at de
allerede har denne udvikling på dagsordenen. Som nævnt i min be-
svarelse af udvalgets spørgsmål 593, har regeringen sammen med