Folketingets Transportudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2022-7770
Den 15. august 2022
Miljøministerens endelige besvarelse af spørgsmål nr. 591 (TRU alm. del) stillet 29. juni 2022 efter
ønske fra Henning Hyllested (EL).
Spørgsmål nr. 591
” Vil ministeren redegøre for, hvorledes påvirkningerne fra en Kattegatforbindelse af miljø og natur
(herunder ift. Natura 2000-områder, §3-områder, fredede områder og kulturarvsarealer), som de
fremgår af forundersøgelsen, vil være i overensstemmelse med EU’s habitatdirektiv og få betydning for
Danmarks overholdelse af EU’s vandrammedirektiv?”
Svar
Forundersøgelsen er udført af Vejdirektoratet, Sund & Bælt og Trafikstyrelsen som en del af
grundlaget for den politiske vurdering af, om der skal arbejdes videre med projektet. Miljøministeriet
har ikke været inddraget i forundersøgelsen.
Transportministeriet har oplyst, at forundersøgelsen ikke giver grundlag for at igangsætte projektet
eller konkrete anlægsaktiviteter. Der er politisk opbakning til videre drøftelse af igangsættelse af
yderligere undersøgelser af klima- og miljøkonsekvenser ved projektet.
Det er således ikke muligt på det nuværende grundlag at foretage en vurdering efter natur- og
miljødirektiverne af et eventuelt kommende projekt. En sådan vurdering skal foretages som led i en
eventuel miljøkonsekvensvurderingen af projektet før fremsættelse af en anlægslov i Folketinget.
Lea Wermelin
/
Charlotte Brøndum
Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk