Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
23. august 2022
2022-4120
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 27. juni 2022 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Preben Bang Henriksen (V).
Spørgsmål nr. 581:
Mener ministeren, at det er rimeligt, at en bilist ved indsigelse over
en parkeringsafgift selv skal ind på parkeringsselskabets hjemme-
side, og her udfærdige en klage på en af selskabet etableret formu-
lar, der alene tillader 250 tegn (ikke ord) inkl. mellemrum, og at en
klage således ikke kan sendes pr. post?
Svar:
Privat parkeringsvirksomhed er et liberalt erhverv, der i udgangs-
punktet ikke er reguleret af Transportministeriets lovgivning, men
er et mellemværende mellem de to parter,
dvs. på den ene side en
bilist, som ønsker at parkere på et offentligt tilgængeligt privat om-
råde, og på den anden side en grundejer, som stiller arealet til rå-
dighed.
Der er således tale om
retsområde, som bortset fra nogle få be-
stemmelser i færdselsloven samt almindelige regler om private
af-
taler, f.eks. aftaleloven, er ureguleret. Jeg finder derfor ikke, at pri-
vate parkeringsselskabers hjemmesider mm. skal reguleres i hen-
hold til færdselslovens regler.
Derimod
er jeg optaget af, at bilisterne ikke skal acceptere at få
parkeringsafgifter, som ikke er pålagt med rette. Det er også bag-
grunden for, at den private parkeringsbranche per 1. juli 2018 ved
en ændring af færdselslovens § 122 d, er blevet pålagt at oprette et