Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
23. august 2022
2022-4120
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 27. juni 2022 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Preben Bang Henriksen (V).
Spørgsmål nr. 580:
Mener ministeren, at det er rimeligt, at en parkeringsafgift placeret
i bilens forrude ikke indeholder hverken telefonnummer eller mail-
adresse på parkeringsselskabet? Og mener ministeren, det er rime-
ligt, at rykkerskrivelser fra parkeringsselskaber hverken indeholder
telefon- eller mailadresse?
Svar:
Privat parkering er et privatretligt anliggende mellem to private
parter. Der er dog klare regler, som parkeringsselskaberne skal
overholde for, at en kontrolafgift med rette kan pålægges på et of-
fentligt tilgængeligt privat område – herunder færdselslovens §
122, c stk. 1, hvorefter der kun kan pålægges en kontrolafgift på et
privat område, hvis dette er tydeligt tilkendegivet ved skiltning.
Hertil er der specifikke regler i bekendtgørelse om indgåelse af
visse aftaler om parkering og udstedelse af kontrolafgifter på pri-
vate parkeringsområder om hvilke oplysninger, der skal danne
grundlag for pålæg af afgiften. Eksempelvis skal en gyldig kontrol-
afgift indeholde oplysninger om, hvortil indsigelser over kontrolaf-
giften kan rettes. Desuden skal det fremgå tydeligt
af skiltningen,
hvilken operatør, der administrerer parkeringsordningen på den
pågældende parkeringsplads samt operatørens telefonnummer og
adressen for dennes eventuelle hjemmeside.
Med
venlig
hilsen
Trine Bramsen