Transportudvalget 2021-22
TRU Alm.del
Offentligt
2612725_0001.png
Transportministere n
Transportudvalget
Folketinget
2 3. august 2022
2 022-4120
Fr ederiksholms Kanal 27 F
1 220 København K
T elefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 27. juni 2022 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Preben Bang Henriksen (V).
Spørgsmål nr. 576:
Kan ministeren bekræfte, at eventuel berettiget tvivl i vilkårene for
parkering skal fortolkes til bilistens fordel?
Svar:
Jeg er oplyst om, at det er beskrevet i forarbejderne til færdselslo-
ven i lov nr. 169 af 26. februar 2014 ”
at reglerne om etablering af
parkeringsrestriktioner og udførelse af parkeringskontrol på en
privat parkeringsplads i udgangspunktet er et rent privatretligt
anliggende. Ejeren af et privat område kan således som udgangs-
punkt selv beslutte, om der skal gælde særlige vilkår med hensyn
til adgang til parkering og standsning af køretøjer, dog med re-
spekt af eventuelle privatretlige begrænsninger.
Dette gælder dog kun, hvis vilkårene ikke generelt vurderet er uri-
melige, og alene, hvis vilkårene fremgår af skiltningen på en klar
og forståelig måde på det pågældende sted. Det er et grundlæg-
gende aftaleretligt princip, at en aftale, som den ene part har ud-
formet alene – som tilfældet i sagens natur vil være med de skilte,
der danner grundlag for opkrævning af parkeringsafgifter – i
tvivlstilfælde må fortolkes mod den part, som har udformet afta-
len (den såkaldte koncipistregel).”
Jeg kan i øvrigt oplyse om, at klager over parkeringsafgifter pålagt
af private parkeringsselskaber i dag kan påklages til Parkeringskla-
genævnet. Dette er et uvildigt klagenævn, der blev tilføjet ved en
ændring i færdselsloven tilbage i 2017.
Initiativet skal sikre bilister-
nes retssikkerhed og fik bred tilslutning fra Folketingets partier,
herunder Venstre.
Det er således Parkeringsklagenævnets opgave
at vurdere, om en kontrolafgift er pålagt med rette.
TRU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 576: MFU spm. om ministeren kan bekræfte, at eventuel berettiget tvivl i vilkårene for parkering skal fortolkes til bilistens fordel, til transportministeren
2612725_0002.png
Side 2/2
Med
venlig
hilsen
Trine Bramsen