Folketingets Transportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
27. september 2022
Besvarelse af spørgsmål 571 alm. del stillet af udvalget den 22. juni
2022 efter ønske fra Carl Valentin (SF).
Spørgsmål:
Vil ministeren angive et skøn over, hvor meget det vil koste at kompensere
de gratis lokalaviser for det tab, der måtte opstå som følge af, at der uddeles
reklamer til færre husstande som følge af en ”Ja tak til reklamer”-ordning?
Hvis der ikke kan angives et nogenlunde præcist skøn, ønskes regneeksem-
pler.
Svar:
De lokale ugeaviser distribueres i helt overvejende grad sammen med
trykte reklamer. Dette formodes at være forbundet med samdriftsfordele
for både de lokal ugeaviser og de trykte reklamer. Hvis de trykte reklamer
ikke længere blev omdelt, ville de lokale ugeaviser ikke kunne opnå denne
samdriftsfordel. Det kan medføre øgede omkostninger til omdeling for de
lokale ugeaviser.
Den nuværende gennemsnitlige pris for omdeling af en lokalavis ligger
følge Danske Medier på ca. 0,75-1,00 kr. pr. avis, mens de billigste alter-
nativer ved ændrede distributionsvilkår ifølge Danske Medier forventes at
ligge på 3,00-4,00 kr. pr. omdelt avis. Nedenfor er angivet regneeksempler
for en skønnet merudgift til omdeling af ugeaviser ved en pris for omdeling
på hhv. 3 og 4 kr. pr. omdelt ugeavis.
Den største distributør af lokale ugeaviser i Danmark, FK Distribution, op-
lyser på deres hjemmeside, at det er det aktuelle husstandsantal på omde-
lingstidspunktet, der danner grundlag for faktureringen af omdelingen til
ugeaviserne. Dertil kan der være andre faktorer, der påvirker ugeavisernes
endelige pris, herunder fx tillæg for at omdele på landet, jf. FK Distributi-
ons handelskonditioner pr. 1. januar 2022 for fysisk formidling af ugeavi-
ser.
FK Distribution angiver videre på deres hjemmeside, at der pr. 8. august
2022 er ca. 2,4 mio. husstande i Danmark, der modtager lokalaviser. I for-
længelse heraf har Danske Medier oplyst til Erhvervsministeriet, at det
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk