TRU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 565: Spm. om ministeren vil tage initiativ til at få EU til også at indregne udledningerne ved at producere og transportere en bil i vurderingen af den klimabelastende udledning fra bilen, så der kommer sammenlignelige tal, hvormed det ikke længere vil fremstå ens, om en bil kommer fra f.eks. Japan eller fra Tyskland, til transportministeren

Transportudvalget 2021-22
TRU Alm.del
Offentligt

Transportministeren

Transportudvalget

Folketinget

3. oktober 2022

2022-4045

Frederiksholms Kanal 27 F

1220 København K

Telefon 41 71 27 00

Transportudvalget har i brev af 22. juni 2022 stillet mig følgende

spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Hans Christian Schmidt (V).

Spørgsmål nr. 565:

Vil ministeren tage initiativ til at få EU til også at indregne udled-

ningerne ved at producere og transportere en bil i vurderingen af

den klimabelastende udledning fra bilen, så der kommer sammen-

lignelige tal, hvormed det ikke længere vil fremstå ens, om en bil

kommer fra f.eks. Japan eller fra Tyskland? Som kontekst henvises

til materiale fra foretræde fra De Danske Bilimportører vedrørende

beslutningsforslag B 147 om bilreklamer (TRU alm. del – bilag

332).

Svar:

Jeg er enig i ønsket om at skabe adgang til yderligere information

om den samlede klimabelastning for forskellige typer af køretøjer,

og at energimærkningen følger den teknologiske udvikling.

Færdselsstyrelsen, der administrerer reglerne på området, har på

den baggrund fokus på, hvordan livcyklusanalyser kan tænkes ind i

en revision af EU-reglerne. Ændringer i forbrugerinformationer og

krav til energimærkningen for personbiler bør således som ud-

gangspunkt ske på EU-niveau henset til samhandlen mellem lande.

Færdselsstyrelsen har, forelagt spørgsmålet, supplerende oplyst

følgende:

”Færdselsstyrelsen forstår spørgsmålet således, at der i spørgsmå-

let ved ”sammenlignelige tal, som er udregnet ud fra udlednin-

gerne ved at producere og transportere en bil”, menes en bils livs-

cyklusanalyse.

Den relevante regulering på området fremgår af direktiv

1999/94/EF af 13. december 1999. Direktivet fastsætter krav til

forbrugeroplysninger om brændstoføkonomi og CO

-emissioner i

TRU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 565: Spm. om ministeren vil tage initiativ til at få EU til også at indregne udledningerne ved at producere og transportere en bil i vurderingen af den klimabelastende udledning fra bilen, så der kommer sammenlignelige tal, hvormed det ikke længere vil fremstå ens, om en bil kommer fra f.eks. Japan eller fra Tyskland, til transportministeren

Side 2/5

forbindelse med markedsføring af nye personbiler. Direktivet gæl-

der ikke for andre typer af biler, herunder varebiler.

Direktivet fastsætter blandt andet krav om, at medlemsstaterne

skal sikre, at alt reklamemateriale indeholder dataene for det offici-

elle brændstofforbrug og de officielle specifikke CO

-emissioner for

de personbilmodeller, som direktivet omhandler.

Direktivet fastsætter derimod ikke krav om oplysninger om livscy-

klusanalyser.

Direktivet er implementeret i færdselsloven og bekendtgørelse om

energimærkning m.v. af nye person- og varebiler

. De nationale

regler gælder således både for personbiler og varebiler.

De nationale regler indeholder ligesom direktivet ikke krav om

livscyklusanalyser, hvilket svarer til tilgangen til energimærkning

af andre produkter. Ved energimærkning af andre produkter end

køretøjer angår mærkningen således produkternes energieffektivi-

tet, forbrug af energi og af andre ressourcer under anvendelse. Li-

gesom ved energimærkningen af køretøjer gælder mærkningen for

andre produkter dermed også først, når ejeren har taget produktet

i brug, men ikke forud for.

Dataene til brug for en beregning af et køretøjs livscyklus vedrører

alt fra bilens produktion og et eventuelt batteris produktion til

brændstofproduktion og udstødning fra fossile brændstofmotorer i

betragtning i hele bilens levetid. Herunder regnes der på, hvor stor

-udledning, der har været ved produktionen af bilen, og for ek-

sempel hvilken type energi (vedvarende m.v.) der er blevet brugt

ved produktionen. Størrelsen på en elbils batteri indgår også i be-

regningen, da der er større CO

-udledning ved produktion af større

batterier. Transport af en produceret bil hen til salgssted indgår

også i beregningen. Men selve fragten af den producerede bil hen

til salgsstedet har mindre betydning i udregningen, da eksempelvis

produktion af bilen og dens udledning under kørsel er langt større

-poster set over hele bilens levetid.

Kun nogle - og ikke alle fabrikanter - oplyser selv om bilens CO

udledning fra produktion, fragt af bilen samt dens komponenter,

Bekendtgørelse nr. 655 af 20. juni 2012 om energimærkning m.v. af

nye person- og varebiler, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1625 af

18. december 2018 om ændring af bekendtgørelse om energimærkning

m.v. af nye person- og varebiler.

Side 3/5

indtil køber er i besiddelse af bilen. Dataene kan endvidere være

forskellige fra model til model, da der kan være forskel på eksem-

pelvis, hvor produktionen foretages, og hvor lang produktionstiden

er. Når dataene oplyses, oplyses de som regel i tons CO

. Det er

alene fabrikanterne, der har adgang til dataene på nuværende tids-

punkt. Færdselsstyrelsen og andre aktører har ikke direkte adgang

til dataene selv.

For et mindre antal køretøjsmodeller har en afdeling af The Euro-

pean New Car Assessment Programme (Euro NCAP), kaldet Green

NCAP, fået fremstillet livscyklusanalyser og sammenligninger af de

pågældende køretøjers totale CO

-udledning. De producerer selv

den data, de bruger, samt analyser, som er baseret på offentlig til-

gængelige data om generiske globale forsyningskæde, og betragter

ikke produktions- eller genbrugsprocesser fra specifikke fabrikan-

ter. Det er forventningen, at antallet af køretøjer, som man kan

sammenligne på Green NCAPs hjemmeside, vil stige, efterhånden

som efterspørgslen på livscyklusanalyser stiger. Det vurderes

umiddelbart, at Green NCAPs stjernebaserede system over tid kan

opnå samme anerkendelse som Euro NCAP har for bilers sikker-

hed. På sigt kan Green NCAPs stjernerangering derfor muligvis

finde vej til energimærket, som i dag er tilfældet med Euro NCAPs

stjernerangering for bilers sikkerhed.

Europa-Kommissionen har i 2021 fået udarbejdet en række anbe-

falinger og forslag til revision og udvidelse af det gældende direk-

tiv. Færdselsstyrelsen vurderer, at oplysninger om livscyklusanaly-

ser skal komme fra bilfabrikanterne, og det er mest hensigtsmæs-

sigt, at sådanne krav stilles i EU-reguleringen, såfremt det skal

være påkrævet i de nationale energimærker.

Derudover er Færdselsstyrelsen på nationalt plan ved at under-

søge, om der kan indhentes tilstrækkeligt og dækkende data til, at

der kan udarbejdes livscyklusanalysevejledninger for køretøjsgrup-

per (eksempelvis SUV’er) i stedet for enkelte modeller. Tanken er,

at vejledning skal kunne bistå forbrugeren i forståelsen af klimabe-

lastningen ved køb af ny type af bil. Vejledningen vil i så fald være

baseret på gennemsnitlige resultater fra livcyklusanalyser for en

bestemt køretøjsgruppe og ikke det enkelte køretøj. Det var tanken,

at denne information kunne være til stede, indtil der eventuelt fast-

sættes nærmere EU-regulering.

Det bemærkes endvidere, at der i dansk ret i forhold til energi-

mærkningen af personbiler og varebiler er krav om, at der ved salg

af det enkelte køretøj og i reklamer skal bruges energipile som indi-

kator for brændstofforbrug for km. pr. liter. Energipilene er tænkt

Side 4/5

at skulle skabe gennemsigtighed og genkendelighed for forbrugere.

Energipilene er fra en tid, hvor køretøjer med el eller brint, som

drivmiddel ikke var så udbredt og almindeligt. Energipilene er der-

for baseret på beregninger, hvor drivmidlerne er benzin og diesel.

Den måleenhed, som energipilene angives i, er ikke egnet til angi-

velse i forhold til køretøjer drevet af el eller brint, da resultatet vil

blive misvisende. Energipilene er derfor ikke egnet til at sammen-

ligne køretøjer drevet af el eller brint med køretøjer drevet af fos-

sile brændstoffer.

Kravene om energipile er alene et nationalt krav og har således

ikke sit ophæng i direktivet. Det er derfor muligt at ændre kravene

om energipilene nationalt.

Henset til udviklingen i brugen af køretøjer med andre drivmidler

end benzin og diesel, vurderer Færdselsstyrelsen, at det vil være

formålstjenstligt at tilføje eller udskifte energipilesymboler for an-

givelse af brændstofforbruget fra kilometer pr. liter til CO

-emissi-

onen i gram pr. kilometer. Det vil muliggøre, at plug-in hybridbiler,

elbiler og biler, der anvender gas som drivmiddel, kan medtages i

samme energimærke som personbiler, der anvender fossile brænd-

stofmotorer. Dette ville kunne give forbrugeren et mere retvisende

og sammenligneligt billede, når denne skal købe ny bil. Færdsels-

styrelsen er ved at undersøge, hvordan en sådan ændring af energi-

pilene kan lade sig gøre. Tanken er, at energimærket fortsat vil

skulle ligne mærket i dag (altså være energipile), men parameteren

for energipilene ville skulle ændres. Færdselsstyrelsen vil samtidig

undersøge, hvordan de resterende data i energimærket ville skulle

tilpasses til plug-in hybridbiler, elbiler, og biler, der anvender gas

som drivmiddel, så energimærket som helhed bliver retvisende.”

Jeg vil afvente Færdselsstyrelsens undersøgelse af, om der kan

publiceres forbrugerinformation om livscyklusanalyser for person-

biler og varebiler nationalt, samt at Færdselsstyrelsen undersøger

muligheder for at skabe adgang til oplysninger om livscyklusanaly-

sebetragtninger på energimærket. Herefter kan det vurderes, om

det skal blive et krav.

Jeg har desuden bedt Færdselsstyrelsen om at igangsætte se en ge-

nerel opdatering af den gældende nationale regulering, bekendtgø-

relse om energimærkning m.v. af nye person- og varebiler, så det

sikres, at bekendtgørelsen er opdateret i takt med den nuværende

udvikling og fokus på energiforbrug ved personbiler og varebiler.

Side 5/5

Med

venlig

hilsen

Trine Bramsen