Transportudvalget 2021-22
TRU Alm.del
Offentligt
2603241_0001.png
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
30. juni 2022
2022-4042
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 22. juni 2022 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Niels Flemming Hansen (KF).
Spørgsmål nr. 560:
Vil ministeren oplyse, om tilskud til billetter til fly, der flyves med
SAF, kan differentieres ud fra prisen på en aktuel billet, idet flypri-
ser er dynamiske ift. dato og tidspunkt? Som kontekst henvises til
materiale fra foretræde fra Nordic Seaplanes om grøn omstilling af
indenrigsluftfart (TRU alm. del bilag – 302)
Svar:
Et tilskud til bæredygtige flybrændstoffer vil være statsstøtte, og vil
derfor skulle statsstøttegodkendes ved Europa-Kommissionen.
Prisen på en flybillet afhænger af en række faktorer foruden
brændstofforbruget. Det kan blandt andet være lønninger og af-
skrivninger af flymateriel. Ligeledes vil den generelle efterspørgsel
på flyrejsen påvirke billetprisen. Et tilskud der differentieres ud fra
flybilletprisen vil således kunne anses som støtte til den generelle
drift af flyselskabets operationer, og kan på den baggrund være ud-
fordrende at få statsstøttegodkendt.
Det vurderes mere realistisk at udarbejde en tilskudsmodel, hvor
støtten adresseres til meromkostningen for bæredygtige flybrænd-
stoffer, således at prisen på bæredygtige flybrændstoffer er lig pri-
sen på konventionelle flybrændstoffer, evt. med en mindre varia-
tion. Det vil samtidig give flyselskaberne mulighed for fortsætte
den dynamisk prissætning af flybilletterne, uden at have merom-
kostninger til det grønne flybrændstof.
Med
venlig
hilsen
Trine Bramsen