Transportudvalget 2021-22
TRU Alm.del
Offentligt
2602620_0001.png
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
30. juni 2022
2022-4041
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 22. juni 2022 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. 559:
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 30/6-22 fra Læsø
Kommune samt præsentation fra foretræde 7/6-22 om udvidelse af
Læsø Flyveplads, jf. TRU alm. del - bilag 301?
Svar:
Jeg har forelagt materialet for Trafikstyrelsen, der har oplyst føl-
gende, som jeg henholder mig til:
”Trafikstyrelsen har i foråret 2021 modtaget en ansøgning fra det
rådgivende ingeniørfirma Rambøll på vegne af Læsø Kommune.
Der blev derefter afholdt et vejledende møde, hvor styrelsen har gi-
vet sine bemærkninger til ansøgningsmaterialet. Formålet med
mødet var, at Rambøll og kommunen kunne iværksætte de videre
undersøgelser og analyser af projektet og herefter udarbejde det
konkrete ansøgningsmateriale. Det skal bemærkes, at til et projekt
af denne karakter kræves et omfattende ansøgningsmateriale, idet
der er mange krav, som flyvepladsen og Rambøll skal redegøre for
er opfyldt, inden Trafikstyrelsen kan udstede en tilladelse. Der er
ligeledes en række krav til detaljeringsgraden af ansøgningsmateri-
alet. Et forløb som det gennemførte, hvor der indledningsvist af-
holdes et vejledende møde, følger den normale proces for projekter
af denne karakter.
Der er tale om et ambitiøst flyvepladsprojekt, der i kompleksitet og
omfang er sammenlignelig med mindre provinslufthavne i Dan-
mark som for eksempel Hans Christian Andersen Airport eller
Sønderborg Lufthavn. Læsø Kommune ønsker en EU-certificeret
lufthavn med fast rutetrafik med mellemstore passagerfly og med
høj regularitet.
Dette stiller nogle ufravigelige krav til organisering og bemanding
samt til den fysiske indretning, herunder fx landingshjælpemidler,
TRU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 559: Spm. om kommentar til henvendelse af 30/6-22 fra Læsø Kommune samt præsentation fra foretræde 7/6-22 om udvidelse af Læsø Flyveplads, til transportministeren
2602620_0002.png
Side 2/2
flyveinformationstjeneste, security, brand og redning osv. Trafik-
styrelsen har ikke kendskab til Læsø Kommunes konkrete planer
om projektets afslutningstidspunkt, men erfaringen fra andre luft-
havnsprojekter viser, at der – også afhængig af ansøgningsmateria-
let – meget vel kan være tale om en varighed på flere år, inden en
endelig godkendelse foreligger.
Trafikstyrelsen skal afsluttende beklage, at styrelsen ikke har vendt
tilbage på skriftlige henvendelser fra Rambøll i forbindelse med
udarbejdelsen af ansøgningen. Den lange svartid er udtryk for en
prioritering af opgaver, hvor der har været behov for at håndtere
sager omkring udvidelse af to grønlandske flyvepladser, coronare-
laterede opgaver for de danske lufthavne samt akutte godkendelser
i forbindelse med krigen i Ukraine. Trafikstyrelsen og Læsø Kom-
mune har aftalt et møde torsdag den 30. juni 2022 på Læsø.”
Med
venlig
hilsen
Trine Bramsen