Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
1. juli 2022
2022-4003
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 21. juni 2022 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Kristian Pihl Lorentzen (V).
Spørgsmål nr. 546:
Vil ministeren redegøre for, hvad der fra statens side er gjort for, at
tidsplanen for den nye Storstrømsbro overholdes, idet der er sket
forsinkelser flere gange, så forbindelsen for køretøjer nu er tre år
forsinket, mens den for togtrafik er fire år forsinket, herunder om
sanktioner og bøder over for entreprenørkonsortiet overhovedet
har haft nogen effekt?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Vejdirektoratet, som har oplyst
følgende:
”Anlægget af den nye Storstrømsbro er udbudt i en totalentreprise,
og projektets tidsplansoverholdelse afhænger derfor i høj grad af
totalentreprenørens fremdrift i forhold til projektering såvel som
selve byggearbejderne.
Som udgangspunkt er det entreprenørens ansvar at gennemføre
entreprisearbejderne indenfor de i kontrakten fastsatte tidsfrister.
Entreprenøren har dog ret til tidsfristforlængelse, hvis betingel-
serne herfor er opfyldt.
Som bygherre har Vejdirektoratet i sagens natur det overordnede
ansvar for anlægsprojektet. Vejdirektoratet fører kontinuerligt til-
syn med entreprenørens fremdrift og følger desuden løbende op på
forsinkelser sammen med entreprenøren.
Vejdirektoratet foretager udelukkende kontraktbetalinger til entre-
prenøren for udførte arbejder, hvilket giver et naturligt incitament
for entreprenøren til at sikre fremdriften.