Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
1. juli 2022
2022-4003
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 21. juni 2022 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Kristian Pihl Lorentzen (V).
Spørgsmål nr. 545:
Vil ministeren redegøre for alle forsinkelser i kronologisk række-
følge på byggeriet af den nye Storstrømsforbindelse i forhold til
kontraktindgåelsen?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Vejdirektoratet, som har oplyst
følgende:
”Der blev indgået en totalentreprisekontrakt med entreprenøren på
Storstrømsbroen i 2018. På daværende tidspunkt var det således
forventningen, at broens vejforbindelse skulle åbne i 2022, mens
baneforbindelsen stod til at åbne i 2023. I det følgende beskrives
forsinkelser indtrådt efter kontraktindgåelsen.
I august 2020 blev der indgået aftaler med entreprenøren om tids-
fristforlængelse på 6 måneder, hvorfor færdiggørelsesfristen blev
ændret til marts 2023. Aftalerne håndterede bl.a. de tidsmæssige
konsekvenser af den første bølge af coronapandemien i foråret og
sommeren 2020.
Den 26. maj 2021 har Vejdirektoratet orienteret Folketingets
Transportudvalg om, at Vejdirektoratet forventede, at vejforbindel-
sen ville åbne for trafik i 2. halvår 2024, mens baneforbindelsen
tidligst ville kunne åbne i 2026 grundet manglende fremdrift af
byggeriet.