Transportudvalget 2021-22
TRU Alm.del
Offentligt
2601725_0001.png
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
29. juni 2022
2022-3698
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 7. juni 2022 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Henning Hyllested EL.
Spørgsmål nr. 521:
”Det fremgår af EUU alm. del – bilag 519 på side 10, at ”Et separat
ETS for vej-transport og bygninger forventes med betydelig usikker-
hed i gennemsnit en prisstigning på 1-2 kr. pr. liter benzin eller die-
sel…”
(www.ft.dk/samling/20211/almdel/EUU/bi-lag/519/2577715.pdf)
Vil ministeren redegøre for, hvad denne prisstigning alt andet lige
(dvs. i forhold til eksisterende trafikprognoser) vil betyde for den trafi-
kale udvikling, og hvordan det vil påvirke samfundsøkonomien i vej-
projekterne i Infrastrukturplan 2035?”
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Vejdirektoratet, der oplyser:
”Det antages i nedenstående, at prisstigningen bliver en netto-stig-
ning, dvs. ikke modsvares af ændringer i eksisterende afgifter.
Hvis det bliver dyrere at køre i bil, vil det alt andet lige medføre et
fald i trafikarbejdet (kørte km) i bil. Vejdirektoratet vurderer, at en
prisstigning på 1-2 kr. i 2019 (før Corona og med få ikke-fossile kø-
retøjer) ville have medført et fald i trafikarbejdet på ca. 2-4 pct. for
personbiler.
I f.eks. 2035 og 2050, forventes en væsentligt lavere andel fossile
køretøjer. Her forventes et fald i trafikarbejdet på hhv. ca. 1,3 - 2,6
pct. i 2035 og ca. 0,3 – 0,6 pct. i 2050, i forhold til en situation
uden afgiften. Efter 2060, når næsten alle personbiler forventes at
være ikke-fossile, vil betydning være minimal.
TRU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 521: Spm., om at redegøre for at forventes med betydelig usikkerhed i gennemsnit en prisstigning på 1-2 kr. pr. liter benzin m.v., til transportministeren
2601725_0002.png
Side 2/2
Den ekstra afgift kan tænkes at medføre en hurtigere overgang fra
fossile biler til f.eks. elbiler, hvilket vil give et mindre fald i trafikar-
bejdet end ovenstående.
Vare- og lastbiler er mindre prisfølsomme overfor kørselsomkost-
ninger, og vil derfor forventes at have lavere fald i trafikarbejdet.
Højere kørselsomkostninger må forventes at have en tilsvarende
effekt på de samfundsøkonomiske beregninger af vejinfrastruktur-
projekter. Anvendelsen af infrastrukturen må i de fleste tilfælde
forventes at blive mindre end forudsat, hvilket giver færre trafi-
kanteffekter. Den ekstra kørsel, som ny vejinfrastruktur ofte med-
fører, vil formindskes med en ekstra afgift, hvilket vil være en for-
del for f.eks. klimaet (CO2). Hvordan infrastrukturens betydning
for f.eks. støj og uheld påvirkes af afgiften, vil afhænge af de kon-
krete projekter – mindre trafikspring vil være en fordel, men min-
dre påvirkning af rutevalget kan give en negativ effekt. Infrastruk-
turens betydning for offentlige nettoindtægter fra afgifter vil på
den ene side stige pga. den nye afgift pr. km, og på den anden side
falde pga. det lavere trafikarbejde.
Samlet set vurderer Vejdirektoratet, at en ny afgift i begrænset om-
fang vil medføre mindre rentable vejprojekter, end forudsat i for-
bindelse med arbejdet med Infrastrukturplan 2035. Men da de fle-
ste af projekterne først forventes at stå klar mellem 2030 og 2035,
og da den samfundsøkonomiske kalkulationsperiode er frem til 50
år efter åbning, vurderes den samlede betydning af afgiften til at
være meget begrænset. ”
Med
venlig
hilsen
Trine Bramsen