Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
22. juni 2022
2022-3682
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 3. juni 2022 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Morten Dahlin (V).
Spørgsmål nr. 519:
Mener ministeren, at det er hensigtsmæssigt, at man først kan ind-
give ansøgning om kørekort med anmærkninger i helbredsattesten,
efter man har påbegyndt kørekortundervisningen?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Færdselsstyrelsen, der har oplyst
følgende, som jeg kan henholde mig til:
”Færdselsstyrelsen kan oplyse, at der ikke er regler, der forhindrer,
at man indgiver ansøgning om kørekort samt lægeattest, inden
man påbegynder køreundervisningen. Det er således som udgangs-
punkt op til den enkelte ansøger (eventuelt i samarbejde med den-
nes kørelærer) at vurdere, hvornår man ønsker at indlevere ansøg-
ning om kørekort samt lægeattest.
Det er dog Færdselsstyrelsens indtryk, at nogle kommuner fortol-
ker reglerne sådan, at ansøgning om kørekort først må indleveres
efter undervisning på lukket øvelsesplads er gennemført. Som kon-
sekvens af dette har nogle ansøgere oplevet, at deres ansøgning om
kørekort og lægeattest er blevet afvist. For at undgå denne fejlfor-
tolkning, vil Færdselsstyrelsen på et kommende møde over for
kommunerne præcisere, at reglerne ikke forhindrer, at man indgi-
ver ansøgning om kørekort og lægeattest, inden man har gennem-
ført undervisning på lukket øvelsesplads.”
Med
venlig
hilsen
Trine Bramsen