TRU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 505: Spm. om ministeren vil oversende beregningsgrundlaget for resultaterne i bilag B i DHI’s tekniske baggrundsrapport nr. 1 om hydrauliske undersøgelser vedrørende anlæg af Lynetteholm fra november 2020 (reference 82 til miljøkonsekvensrapport 2020 for Lynetteholm), til transportministeren

Transportudvalget 2021-22
TRU Alm.del
Offentligt

LYNETTEHOLM

–

FRIGIVELSE AF NÆRINGSTOFFER VED KLAPNING

REDEGØRELSE FOR DEN VALGTE TILGANG

Projektnavn

Projektnr.

Modtager

Version

Dato

Udarbejdet af

Kontrolleret af

Godkendt af

Beskrivelse

Redegørelse for den valgte tilgang ved bestemmelse af næringsstoffrigivelse fra klapmateriale

Lynetteholm

1100038380

By & Havn og Trafikstyrelsen

06-05-2022

Dokumenttype

Notat

INDHOLD

6.1

6.2

6.3

Baggrund

Næringsstoffer og klapning af havbundsmateriale

Frigivelse af kvælstof ved klapning

Den amerikanske artikel

Fastsættelse af niveau for kvælstoffrigivelse fra Lynetteholmprojektet

Kvælstofbalancen i det sydlige Øresund inkl. Køge Bugt

Fra land

Fra Østersøen

Fra klapning

Sammenfatning

Referencer

Baggrund

Der har i medierne været stillet spørgsmålstegn ved miljøkonsekvensrapportens vurdering af

betydningen for vandmiljøet i Køge Bugt af klapning af opgravet havbundsmateriale fra

Lynetteholmprojektet på klappladser i det sydlige Øresund. Der har især været stillet spørgsmålstegn

ved anvendelsen af reference til en amerikansk videnskabelig artikel af Lee og Jones fra 1981, i

forbindelse med afgivelse af kvælstof til vandet i det sydlige Øresund og Køge Bugt.

Efter møde d. 29. april 2022 mellem By & Havn, Trafikstyrelsen og Rambøll, er Rambøll blevet bedt om

at udarbejde et notat, som redegør for, hvordan niveauet for frigivelse af kvælstof fra klapmaterialet til

vandmiljøet er fastlagt, og at der også er brugt andre kilder og data samt analyser af de lokale forhold

ud over den amerikanske artikel. Det skal derudover forklares, hvorfor det amerikanske studie er

inddraget som reference, og hvorfor der sammenfattende vurderes kun at være en mindre

kvælstofbelastning af kystvandet Køge Bugt.

Dette notat redegør for disse forhold.

1/5

TRU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 505: Spm. om ministeren vil oversende beregningsgrundlaget for resultaterne i bilag B i DHI’s tekniske baggrundsrapport nr. 1 om hydrauliske undersøgelser vedrørende anlæg af Lynetteholm fra november 2020 (reference 82 til miljøkonsekvensrapport 2020 for Lynetteholm), til transportministeren

Rambøll - LYNETTEHOLM

–

FRIGIVELSE AF NÆRINGSTOFFER VED KLAPNING

Næringsstoffer og klapning af havbundsmateriale

Blød havbund indeholder foruden mineralske partikler også organisk stof og næringsstofferne kvælstof

(N) og fosfor (P), som kan frigøres ved opgravning og dumpning (klapning) af det opgravede materiale.

Kvælstof er især kritisk i havmiljøet, da det fungerer som gødning for planteplankton og dermed kan

give (mere) uklart vand. Planteplankton er føde for mange af havets organismer, men det optager også

lys og skygger dermed for det nødvendige lys til ålegræs og andre planter og alger, der lever på

havbunden.

Ålegræs er en nøgleorganisme, hvis rodnet stabiliserer havbunden og hvis blade giver skjul og danner

levested for en lang række af andre organismer. Tætheden og dybdeudbredelsen af ålegræs anvendes

som et mål for miljøkvalitet i de lavvandede dele af de danske farvande. Ålegræs gik stærk tilbage i

anden halvdel af forrige århundrede som følge af en øget udledning af kvælstof fra land. Reduktion af

kvælstofbelastningen af havmiljøet er nu et væsentligt værktøj i de statslige vandområdeplaner til at

forbedre den økologiske tilstand i de danske havområder.

På havbunden aflejres med tidens løb døde dyr og planter med deres indhold af næringsstoffer. Det

døde materiale omsættes af andre organismer og de let omsættelige dele af næringssalte frigives til

vandet, mens de tungt omsættelige kvælstofforbindelser bliver tilbage og begraves dybere i havbunden,

efterhånden som der aflejres nyt friskt materiale ovenpå.

Frigivelse af kvælstof ved klapning

Ved den nødvendige afgravning af havbund inden etableringen af Lynetteholm deponeres de øverste

potentielt forurenede sedimentlag på land, mens de dybereliggende og renere sedimentlag klappes i det

sydlige Øresund ud for Køge Bugt. De dybere lag af sedimentet kan være mange hundrede år gamle. De

er som regel iltfri, og hovedparten af kvælstoffet er bundet i svært nedbrydelige organiske forbindelser.

En mindre del er dog i tidens løb nedbrudt til uorganiske biotilgængelige forbindelser, som findes opløst

i porevandet mellem sedimentkornene eller løst bundet til sedimentkornenes overflader. Disse

forbindelser kan blive helt eller delvist frigivet til det omgivne vand ved klapning, hvor

havbundsmaterialet bringes ned gennem vandsøjlen. Men der frigives også opløste organiske kvælstof-

forbindelser, der kan være mere eller mindre plantetilgængelige. Hvis det klappede materiale lander på

overfladen af havbunden og bliver udsat for ilt, vil dele af de ellers svært nedbrydelige forbindelser igen

indgå i den almindelige kvælstofdynamik i sedimentet.

Afgivelsen af biotilgængeligt kvælstof ved klapning afhænger i høj grad af sedimentets totale indhold af

kvælstof - men det afhænger også af sedimentets funktion og placering. Overfladelaget, de øverste få

centimeter, indeholder for eksempel en større del af biotilgængeligt kvælstof end ældre og

dybereliggende lag. Og overfladelaget på lavvandede lyseksponerede lokaliteter indeholder en større

andel af biotilgængeligt kvælstof en dybereliggende ikke-lyseksponerede sedimenter. Denne

sammenhæng er undersøgt og påvist af Dansk Hydraulisk Institut (DHI), der er By & Havns rådgiver på

gravespild og sedimentspredning, ved en sammenstilling af suspenderede sedimenters frigivelse af N og

P fra i alt 90 udrystnings- eller udvaskningsforsøg fordelt på 75 sedimentkerner udtaget i farvandet

omkring Danmark i tidsperioden fra 1986 til 2020. Datamaterialet omfatter bla. Storebæltsbroen,

Femern-tunnelen, uddybning af sejlrenden i Grådyb og Lynetteholm. Undersøgelsen er udført for By og

Havn som en del af Lynetteholmprojektet, og resultaterne indgår i en teknisk baggrundsrapport

2/5

Rambøll - LYNETTEHOLM

–

FRIGIVELSE AF NÆRINGSTOFFER VED KLAPNING

(Teknisk Baggrundsrapport 1, Hydrauliske Beregninger) /1/, som er bilagt miljøkonsekvensrapporten.

Denne baggrundsrapport indgår dermed som en del af det samlede materiale, der ligger til grund for de

faglige vurderinger, som er fortaget i miljøvurderingen af vandmiljøet.

Næringsstoffrigivelse ved klapning sker efter samme principper som ved gravespild, og Rambøll har ved

vurdering af næringsstoffrigivelsen ved klapning blandt andet baseret sig på Teknisk baggrundsrapport

og yderligere suppleret DHI’s analyser med en videnskabelig artikel

/2/.

Den amerikanske artikel

For at få det bredest mulige vidensgrundlag forsøger Rambøll, ud over forsøg og data fra selve

projektet, at inkludere eksterne kilder, såsom videnskabelige artikler. Det amerikanske studie udført af

Lee og Jones fra 1981 /2/ er en af de få eksisterende

videnskabelige

artikler om frigørelse af

næringsstoffer ved klapning, der findes. Fordelen ved videnskabelige artikler er, foruden forventningen

om en vis kvalitet, at de forbliver tilgængelige lang tid efter, de er skrevet. At denne artikel er mere end

40 år gammel er uden betydning for resultaternes kvalitet. Det er ganske simple målinger, der ikke

adskiller sig væsentligt fra de frigivelsesforsøg der udføres i dag. Derfor er det vurderet, at værdierne

for sedimentets kvælstoffrigivelse som funktion af det totale kvælstofindhold kunne understøtte

DHI’s

analyser. Af den grund har Rambøll inkluderet den amerikanske artikel som reference i vores

miljøvurdering, hvor vi bruger elementer af den.

Data fra tekniske baggrundsrapporter bliver brugt som kilde til alle vurderinger og antagelser i en

miljøkonsekvensrapport, hvorfor de ikke bliver citeret i samme omfang, som eksterne kilder gør. Det er

grunden til, at man ikke ser den tekniske baggrundsrapport, beskrevet i afsnit 3 ovenfor, citeret i lige

præcis det pågældende afsnit om næringsstoffrigørelse. Men det er altså denne, som vi sammen med

den amerikanske artikel, baserer vores vurdering af næringsstoffrigørelse på.

Fastsættelse af niveau for kvælstoffrigivelse fra Lynetteholmprojektet

Resultaterne af

DHI’s

analyse af kvælstoffrigivelsesforsøg, hvor man har rystet havbundsmateriale i

vand og målt kvælstoffrigivelsen i forskellige tidsintervaller, viser en medianværdi (50 % percentil) på

0,99 % frigivelse af det samlede indhold af kvælstof i sedimentet efter 6-24 timer under iltede forhold

(se Tabel 1). Jones og Lee (1981) har undersøgt frigivelsen ved korttidsforsøg over 1�½ time, og de

finder en maksimal frigivelse på 1 %. Det er i fuld overensstemmelse

med DHI’s resultat,

og Rambøll

har herefter anvendt 1 % i de videre beregninger.

Tabel 1 Frigivelse af opløst biotilgængeligt kvælstof i frigivelsesforsøg som procent af sedimentets totale

indhold af kvælstof ved hhv.

Jones og Lee’s undersøgelser

/2/

og DHI’s sammenstilling af resultater fra

danske projekter under iltede forhold /1/. At

der angives tidsintervaller i DHI’s resultater skyldes,

at der

anvendes forskellige tider ved forskellige undersøgelser.

Jones & Lee, 1981

% N/TN

DHI, danske projekter

% N/TN 50% percentil

Tidsforløb

1,5 timer

6-24 timer

12,5-28 døgn

<1,0

0,99

2,47

3/5

Rambøll - LYNETTEHOLM

–

FRIGIVELSE AF NÆRINGSTOFFER VED KLAPNING

Rambøll har ikke anvendt resultaterne fra langtidsforsøgene, der strækker sig over 12,5

–

28 dage.

Rambøll vurderer, at det ville overvurdere kvælstoffrigivelsen betragteligt. Klapningen sker i forholdsvis

tykke lag på klappladserne, hvor en stor del af materialet bliver begravet, ligesom det var på de

lokaliteter det kom fra. Da det kun er de øverste få cm der fortsætter med at frigive kvælstof, vil det

være en overvurdering at regne med at alt klapmaterialet svæver oppe i vandsøjlen og afgiver kvælstof

i op til 28 dage. Desuden vil det klappede havbundsmateriale dække den eksisterende havbund på

stedet, hvor det antages, at havbudsmaterialet ville have haft en højere frigivelsesrate end det klappede

havbundsmateriale /1/. En stor del af det klappede sediment vil dog spredes med strømmen inden for

relativt kort tid, og vil kunne afgive kvælstof - men her gælder samme rationale, at det er gammelt

sediment med en lav frigivelsesrate, der lægger sig oven på det naturlige mere aktive sediment. Men,

det er kompliceret at vurdere kvælstofomsætningen i et blandet sediment, og der er ingen etableret

procedure eller videnskabelige undersøgelser at støtte sig til. Enhver vurdering vil derfor være behæftet

med usikkerhed.

Ved at antage 1 % frigivelse af det totale kvælstofindhold i klapmaterialet, er den samlede frigivelse ved

klapningen beregnet til 21,3 t kvælstof over to år, dvs. under 11 t per år /3/.

Kvælstofbalancen i det sydlige Øresund inkl. Køge Bugt

For at vurdere om den ekstra kvælstoftilførsel på ca. 11 t/år er væsentlig for den økologiske tilstand,

må den vurderes i forhold til de øvrige tilførsler til området.

6.1 Fra land

Til vandområdet Køge Bugt udledes fra land ca. 1.100 kvælstof/år /4/, hvoraf ca. 85 % er

biotilgængeligt /5/. Disse udledninger sker fra land hvor vandskiftet er ringe og betydningen for den

lokale vandkvalitet i selve Køge Bugt er derfor større, end ved udledninger på klappladserne øst for

området.

Udledningen til området fra Sverige har vi ikke nyere tal på, men den er væsentlig mindre end fra

Danmark /6/.

6.2 Fra Østersøen

Der løber årligt 500-600 km

vand (netto) fra Østersøen og ud gennem de danske stræder, hvoraf

omkring ¼, eller ca. 125 km

løber gennem Øresund /6/. Den store gennemstrømning betyder at

vandets opholdstid i den sydlige del af Øresund er få uger. Kvælstof- og fosforkoncentrationerne i

overfladevandet fra Østersøen er typisk hhv.

250 μg/l og 20 μg/l,

hvilket betyder, at der netto

strømmer omkring 86 tons kvælstof (og 7 tons fosfor) igennem Øresund fra Østersøen hver dag,

svarende til 31.500 tons kvælstof og 2.500 tons fosfor på årsplan. Størstedelen af disse mængder

næringsstoffer er dog bundet i mere eller mindre tungt omsætteligt organisk stof og ikke umiddelbart

biotilgængelige /7/. Den biotilgængelige del af kvælstof kan anslås til omkring 33%, dvs. ca. 10.000

t/år /8/.

6.3 Fra klapning

Det er ovenfor beregnet at der ved klapningen af sediment fra Lynetteholm frigives ca. 22 t

biotilgængeligt kvælstof i løbet af de to år der klappes, dvs. ca. 11 t kvælstof/år i det sydlige Øresund,

eller mere korrekt i vandområdet Østersøen mellem Køge Bugt og de svenske farvande jf. /9/

4/5

Rambøll - LYNETTEHOLM

–

FRIGIVELSE AF NÆRINGSTOFFER VED KLAPNING

Sammenfatning

De 11 t biotilgængeligt kvælstof, der potentielt tilføres det sydlige Øresund hvert år i to år ved

klapningen af Lynetteholm-sediment, skal ses i forhold til den øvrige tilførsel af biotilgængeligt kvælstof

til området på ca. 1.000 t fra land og ca. 10.000 t fra Østersøen. På denne baggrund er

klapningsbidraget vurderet som mindre betydeligt.

Det er også på baggrund af denne betragtning om betydning, at det ikke blev fundet nødvendigt at gå

ind i en nærmere diskussion af, om den biotilgængelige fraktion er �½, 1 eller 2 % at den totale mængde

kvælstof, eller af hvor meget den langsigtede frigivelse af kvælstof fra sedimentet øges eller reduceres.

Herudover, har myndighederne besluttet, at der skal gennemføres kompenserende tiltag, som

modsvarer det udledte merbidrag af kvælstof til vandområde Køge Bugt. Når disse tiltag bliver

gennemført, vurderes det, at kvælstoffrigørelse fra klapning af havbundsmateriale fra

Lynetteholmprojektet ikke vil påvirke muligheden for at opnå målsætningen om god økologisk tilstand i

vandområde Køge Bugt.

/1/

/2/

Referencer

DHI 2020. Anlæg af Lynetteholm, VVM

–

Teknisk Baggrundsrapport nr. 1, Hydrauliske

undersøgelser. Rapport til By & Havn. November 2020. 434 pp incl bilag.

Jones R.A., Lee G.F. (1981) The Significance of Dredging and Dredged Material Disposal as a

Source of Nitrogen and Phosphorus for Estuarine Waters. In: Neilson B.J., Cronin L.E. (eds)

Estuaries and Nutrients. Contemporary Issues in Science and Society. Humana Press.

Rambøll 2021. Vurdering af påvirkninger af tilstand, og målsætninger i vandplaner og Danmarks

havstrategi fra klapning af havbundsmaterialer Notat til By & Havn, 26 pp.

Miljøstyrelsen 2021. Forslag til vandområdeplanerne 2021-2027. Høringsudgave, 22. december

2021

Larsen, S.E., Tornbjerg, H., Thodsen, H., Kronvang, B. & Blicher-Mathiesen, G. 2021. Analyse af

organisk kvælstof koncentrationer i vandløb med henblik på at udvikle en korrektionsformel for

2015. Aarhus Universitet, DCE

–

Nationalt Center for Miljø og Energi, 19 s.

–

Fagligt notat nr.

2021|39

Øresundvandsamarbejdet 2005. Tillförsel af kväve och fosfor til Öresund 2004

Jørgensen, L., Markager, S., & Maar, M. 2014. On the importance of quantifying bioavailable

nitrogen instead of total nitrogen. Biogeochemistry, 117, 455–472.

Kaas H, Møhlenberg F, Forbes V, Pedersen B. 1994. Biotilgængelighed af kvælstof og fosfor.

Havforskning fra Miljøstyrelsen, nr. 40. 47 pp

Miljøstyrelsen 2021. MiljøGIS for Vandområdeplanerne 2021-2027. Tilgået januar 2022

/3/

/4/

/5/

/6/

/7/

/8/

/9/

5/5