Transportministere n
Transportudvalget
Folketinget
3 . ju ni 2022
2022-3 289
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 17. maj 2022 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Christoffer Aagaard Melson (V).
Spørgsmål nr. 493:
I aftalen om Infrastrukturplan 2035 fremgår det, at ”(…) der indle-
des derfor et forsøg med støj-stærekasser på Motorring 3 omkring
København, der med en hverdagsdøgntrafik på over 130.000 biler
pr. døgn er en af de mest befærdede motorveje i Danmark. Forsø-
get vil blive evalueret, og på baggrund af erfaringerne hermed vil
der blive etableret støj-stærekasser ved Nyborg, Køge Bugt-motor-
vejen ved Vallensbæk og ved Vejlefjordbroen mellem afkørsel 60
og 61a.´”
Hvornår forventer ministeren, at støjstærekasserne ved Vejlefjord-
broen vil blive sat op? Hvilken effekt forventer ministeren, at
denne løsning vil have på antallet af støjbelastede huse i Vejle
Kommune? Vil ministeren overveje at udvide strækningen til at gå
fra afkørsel 60 (Vejle Nord) til Vejle Syd (61b)? Og hvor mange
yderligere støjbelastede ejendomme forventes det at kunne hjælpe,
hvis løsningen på denne måde udvides?
Sv ar:
Vejdirektoratet er i øjeblikket i gang med den indledende planlæg-
ningsfase af projektet med støj-stærekasser. Det indbefatter bl.a.
en nærmere undersøgelse af de pågældende strækninger, hvor støj-
stærekasserne bedst placeres for at få mest mulig effekt, samt
hvilke strækninger det er mest fordelagtige at anlægge først.
Vejdirektoratet har oplyst, at der i forbindelse med forsøget ved
Vejle allerede indgår overvejelser om at forlænge strækningen frem
til lidt syd for Vejle Syd (61b) af hensyn til de boligområder, der er
beliggende langs motorvejen syd for frakørsel Vejle C (61a).