Transportudvalget 2021-22
TRU Alm.del
Offentligt
2587837_0001.png
Transportministere n
Transportudvalget
Folketinget
3 . juni 2022
2 022-3298
Fr ederiksholms Kanal 27 F
1 220 København K
T elefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 17. maj 2022 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Christoffer Aagaard Melson (V).
Spørgsmål nr. 492:
Det fremgår af svar på TRU alm. del spørgsmål 461, at Vejdirekto-
ratet er ved at udarbejde en ny støjkortlægning for statens veje,
som vil være tilgængelig i 2024.
Forventer ministeren, at der vil blive uddelt midler til støjbekæm-
pelse før 2024? Og ud fra hvilke kriterier forventes disse midler i
givet fald prioriteret, hvis kortlægningen først er færdig i 2024?
Svar:
Forligskredsen bag Infrastrukturplan 2035 – som Venstre også
indgår i - har i april godkendt udmøntningsgrundlaget for støjpul-
jen, hvoraf det fremgår, at der årligt udmøntes midler i septem-
ber/oktober.
Vejdirektoratet er ansvarlig for undersøgelsen og tilvejebringelsen
af beslutningsgrundlag for mulige støjreducerende projekter. Som
udgangspunkt prioriteres støjskærmsprojekter ved særligt støjbela-
stede boligområder, med støjniveauer over 65 dB (L
den
), hvor der
kan opnås mest støjreduktion for pengene.
Forslag til en ny støjhandlingsplan, herunder eventuelle justeringer
af kriterier for prioriteringen af støjindsatsen, vil blive fremlagt i
offentlig høring i 1. halvår 2024. Grundlaget for arbejdet med den
nye støjhandlingsplan er en opdatering af Vejdirektoratets støj-
kortlægning af statens veje, som forventes færdig i 1. halvår 2023.
Med
venlig
hilsen
Trine Bramsen