TRU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 481: Spm. om svenske klapningstilladelser, til miljøministeren

Transportudvalget 2021-22
TRU Alm.del
Offentligt

Folketingets Transportudvalg

Christiansborg

1240 København K

J.nr. 2022-5707

Den 03. juni 2022

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 481 (TRU alm. del) stillet 9. maj 2022 af

transportudvalget.

Spørgsmål nr. 481

”Vil ministeren oplyse hhv.,

1) hvad reglerne er for at få en tilladelse til klapning i Sverige,

2) hvordan de svenske grænseværdier ved klapning er ift. de danske,

3) hvor mange aktive svenske klapningstilladelser der er, som kan påvirke havmiljøet i Øresund,

4) hvor meget klapning samlet set og oplistet med varighed og antal tons samtlige svenske

myndigheder har foretaget de seneste 10 år i områder, som kan påvirke vandkvaliteten i Øresund,

5) hvordan Sverige involverer Danmark, når Sverige vil klappe i Øresund, og

6) om der er nogle svenske eksempler på samme grad af klapning, som forventes at ville ske i Øresund

i forbindelse med anlæg af Lynetteholmen?”

Svar

Der er indhentet bidrag fra det svenske miljødepartement, som har oplyst følgende:

1) Det er som udgangspunkt forbudt at klappe havbundsmateriale i svenske farvande. Der kan

dog dispenseres fra forbuddet, såfremt ansøger kan vise, at klapningen ikke indebærer nogen

gener for menneskers sundhed og miljø.

2) Der er ikke fastsat nationale grænseværdier for maksimalt tilladte niveauer af miljøfarlige

stoffer i materiale, der ønskes klappet i Sverige. Der tages udgangspunkt i klasseinddelte

kriterier for miljøfarlige stoffer fra den svenske Naturvårdsverket. Der er en inddeling på 5

klasser, hvor klasse 1 angiver ’meget lavt indhold’, klasse 2 ’lavt indhold’, klasse 3 ’middelhøjt

indhold’, klasse 4 ’højt indhold’ og klasse 5 ’meget højt indhold’. Klasserne er fastsat ud fra

målte koncentrationer af stoffer i de svenske havområder i perioden 1986 til 2014. Materialet

skal betragtes som forurenet, såfremt et eller flere af de miljøfarlige stoffer falder inden for

klasserne 3-5 og/eller overstiger koncentrationer, hvor der er risiko for effekter. Sådan

materiale bør ifølge Havs- och vattenmyndighetens vejledning ikke klappes. Ifølge

retningslinjerne beror det dog på en konkret vurdering om der må klappes eller ej.

De miljøfarlige stoffer, der skal indgå i sedimentundersøgelser for materiale, som ønskes

klappet, er nogenlunde tilsvarende i Danmark og i Sverige. I tabel 1, 2 og 3 fremgår de dansk

fastsatte aktionsniveauer og de svenske klasseinddelte kriterier. Niveauerne er ikke fuldt ud

sammenlignelige på grund af forskellig metodik og er derfor ikke opstillet i samme tabel.

3) Oplysninger fra myndighederne i Skåne viser, at der er et par tilladelser til klapning i

Skåneområdet på den svenske side af Øresund. Tilladelserne vedrører klapning som følge af

Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K

Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk

TRU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 481: Spm. om svenske klapningstilladelser, til miljøministeren

oprensning af mindre lystbådehavne. Havbunden omkring Skåne består primært af

sandbundssedimenter, hvorfor det ofte er nødvendigt med oprensning årligt som følge af

sandflugt. For at modvirke erosion klappes oprensningsmaterialet ofte oven på sandbund, så

det er det samme type materiale. I mange tilfælde er kommunerne i Skåne dog interesserede i

at anvende materialet til kystfodring, hvorfor det ikke klappes i havet. Lystbådehavnene skal

årligt indberettet, hvor meget de opgraver, og hvor meget de vil klappe. Tilladelserne til

klapning gives typisk for perioder mellem 3-5 år, men alt, der klappes, skal indrapporteres.

Enkelte havne kan have tilladelser til klapning, der strækker sig over 10 år.

4) Der er i perioden 2014-2021 klappet knapt 30.000 m

havbundsmateriale i området Skåne

Len. Det har mest været sand, som er blevet klappet kystnært fra lystbådehavne i

Borstahusens, Domsten, Viken, Kyrkbacken og Ålabodarna. Opgørelser over mængder, der er

blevet klappet før 2015, er usikre, eftersom myndighederne først startede med at opgøre

mængderne i 2014/2015.

5) Klapning er ikke en aktivitet, som er omfattet af bilag I i Espoo-konventionen. Derfor er det en

konkret vurdering i den enkelte sag, hvorvidt projektet medfører behov for inddragelse af de

danske myndigheder som følge af grænseoverskridende miljøpåvirkninger i henhold til bilag

III i Espoo-konventionen. Skulle der komme projekter, hvor det vil være relevant at konsultere

Danmark, har Sverige til hensigt at følge proceduren ifølge Espoo-konventionen.

6) Lensstyrelsen i Skåne Len oplyser, at der ikke har været foretaget klapning i den svenske del af

Øresund af samme omfang som ved Lynetteholms-projektet. Malmø Kommune har ansøgt om

at udfylde et område på 236.000 m

i Malmø’s Nordhavn med 5-5,4 mio. ton materiale, som

de fik afslag på. Malmø Kommune har anket afgørelsen. Der pågår i øjeblikket to andre større

projekter om omfattende havneudvidelser i Skåne, men planlægningen er endnu ikke så langt,

at det vides, hvor store mængder der eventuelt vil skulle klappes. Ud over området i Øresund

er der planlagt klapning i forbindelse med uddybning af sejlrender mm. ved Göteborg Havn.

En sag om uddybning af sejlrenderne i Göteborg Havn, hvor klapning af 13,5 mio. m

materiale indgår, er i øjeblikket under behandling af de svenske myndigheder.

Tabel 1. Vejledende aktionsniveauer for klapning af havbundsmateriale, som der tages udgangspunkt i,

i Danmark (Kilde: Vejledning fra 2008 om dumpning af optaget havbundsmateriale (klapning), fra By-

og Landskabsstyrelsen).

Stof

Nedre

Øvre

aktionsniveau

(TS)

Kobber (Cu) mg/kg

Kviksølv (Hg) mg/kg

0,25

Nikkel (Ni) mg/kg

Zink (Zn) mg/kg

130

500

Cadmium (Cd)

0,4

2,5

mg/kg

Arsen (As) mg/kg

Bly (Pb) mg/kg

200

Chrom (Cr) mg/kg

270

TBT μg/kg

200

PCB μg/kg

200

TRU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 481: Spm. om svenske klapningstilladelser, til miljøministeren

PAH mg/kg

1) Summen af de følgende 7 PCB'er: 28, 52, 101, 118, 138, 153 og 180.

2) Summen af de følgende 9 PAH'er: Anthracen, benz [a] anthracen, benz [ ghi ] perylen,

benz [a

] pyren, chrysen, fluoranthen, indeno [1,2,3-cd] pyren, pyren og phenanthren.

TS: Tørstof

Tabel 2.

Klasseinddelte kriterier for metaller i marint sediment [mg/kg tørstof] fra den svenske

miljøstyrelse (Kilde: Muddring och hantering av muddermassor, Havs- och vattenmyndighetens

rapport 2018:19)

Tabel 3.

Klasseinddelte kriterier for andre miljøfarlige stoffer i marine sedimenter [µg/kg tørstof] fra

den svenske miljøstyrelse (Kilde:

Bedömningsgrunder för miljökvalitet (naturvardsverket.se))

Ämne

Naftalen

Acenaften

Fluoren

Fenantren

Antracen

Fluoranten

Pyren

Bens(a)antracen

Krysen

Bens(b)fluoranten

Bens(k)fluoranten

Bens(a)pyren

Klass 1

Mycket låg

halt

Klass 2

Låg halt

<4,9

<2,0

7,0-17

1,0-3,1

18-45

12-30

7,5-19

11-26

32-69

11-28

12-31

Klass 3

Klass 4

Medelhög halt Hög halt

4,9-19

<5,5

2,0-9,4

17-50

3,1-11

45-140

30-100

19-62

26-67

69-200

28-79

31-99

19-63

5,5-33

9,4-35

50-150

11-45

140-390

100-380

62-180

67-200

200-440

79-180

99-240

<7,0

<1,0

<18

<12

<7,5

<11

<32

<11

<12

Klass 5

Mycket hög

halt

>63

>33

>35

>150

>45

>390

>380

>180

>200

>440

>180

>240

TRU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 481: Spm. om svenske klapningstilladelser, til miljøministeren

Dibens(ah)antracen

Bens(ghi)perylen

Indeno(1,2,3-cd)pyren

Summa PAH 11

Summa PAH 15

Summa PAH M1

Summa PAH H2

HCB

PCB 28

PCB 52

PCB 101

PCB 118

PCB 138

PCB 153

PCB 180

Summa PCB 7

α-HCH

β-HCH

γ-HCH

Summa HCH

γ-klordan

α-klordan

trans-nonaklor

Summa klordan

p,p'-DDT

p,p'-DDD

p,p'-DDE

Summa DDT

PBDE 47

PBDE 100

PBDE 99

PBDE 85

PBDE 209 (Deca)

EOCl

EOBr

EPOCl

EPOBr

monobutyltenn, MBT

dibutyltenn, DBT

tributyltenn, TBT

<4,4

<22

<24

<170

<250

<57

<180

<0,020

<0,10

<0,084

<0,21

<0,20

<0,081

<0,81

<0,006

<0,003

<0,006

<0,025

<0,029

<0,057

<0,32

<200

<180

4,4-8,9

8,9-27

22-62

62-180

24-76

76-220

170-440

440-1200

250-440

440-1200

57-110

110-320

180-320

320-940

0,020-0,15 0,15-0,45

<0,066

0,066-0,30

<0,12

0,12-0,40

0,10-0,34

0,34-1,1

0,084-0,31 0,31-0,84

0,21-0,67

0,67-2,0

0,20-0,61

0,61-2,0

0,081-0,29 0,29-0,90

0,81-2,5

2,5-7,6

0,006-0,04 0,04-0,17

0,003-0,11 0,11-0,57

0,006-0,034 0,034-0,12

0,025-0,21 0,21-0,87

<0,018

0,018-0,090

<0,006

0,006-0,082

<0,021

0,021-0,088

<0,063

0,063-0,27

<0,019

0,019-0,29

0,029-0,32 0,32-1,7

0,057-0,32 0,32-1,2

0,32-0,89

0,89-3,5

<0,045

0,045-0,11

<0,041

<0,047

0,047-0,13

<0,15

<2,4

200-830

830-2700

180-590

590-1900

<100

100-560

<88

88-480

1-10

1-19

27-79

>79

180-400

>400

220-530

>530

1200-2800 >2800

1200-4700 >4700

320-1700 >1700

940-2600 >2600

0,45-1,6

>1,6

0,30-1,3

>1,3

0,40-1,9

>1,9

1,1-5,5

>5,5

0,84-3,6

>3,6

2,0-9,1

>9,1

2,0-7,9

>7,9

0,90-4,9

>4,9

7,6-34

>34

0,17-0,36 >0,36

0,57-1,2

>1,2

0,12-0,30 >0,30

0,87-2,0

>2,0

0,090-0,39 >0,39

0,082-0,30 >0,30

0,088-0,30 >0,30

0,27-0,81 >0,81

0,29-2,0

>2,0

1,7-5,3

>5,3

1,2-3,6

>3,6

3,5-10

>10

0,11-0,37 >0,37

0,041-0,14 >0,14

0,13-0,47 >0,47

0,15-0,55 >0,55

2,4-13

>13

2700-5600 >5600

1900-3000 >3000

560-2100 >2100

480-700 >700

10-20

>20

10-26

>26

19-55

>55

Lea Wermelin

Katrine Nissen