Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
1. juni 2022
2022-3132
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 6.maj 2022 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Kristian Pihl Lorentzen (V).
Spørgsmål nr. 478:
Vil ministeren beskrive muligheden for at ændre lovgivningen, så
der kan tildeles rutetilladelser med en gyldighed på op til 10 år, så-
fremt ruten betjenes af emissionsfrie køretøjer?
Svar:
Jeg kan oplyse, at det fremgår af § 20, stk. 2, i lov om trafikselska-
ber, at tilladelser til rutekørsel i Danmark gives med en gyldighed i
indtil 5 år.
Der er mulighed for at ændre denne bestemmelse, idet det alene er
internationale rutekørselstilladelser, der højst må gives for 5 år ad
gangen, jf. Europa-Parlamentet og Rådets forordning nr.
1073/2009 af 21. oktober 2009 om fælles regler for adgang til det
internationale marked for buskørsel og om ændring af forordning
(EF) nr. 561/2006.
Med
venlig
hilsen
Trine Bramsen