Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
17. maj 2022
2022-2870
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 26. april 2022 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Michael Aastrup Jensen (V).
Spørgsmål nr. 463:
Hvad mener ministeren om, at mange børn og voksne i dag bruger
kvægtunnelen under E45 for enden af Solvangsvej i Randers som
cykelsti, der ikke er beregnet til at være cykelsti, men derimod er
præget af usikker kørsel, hvilket tidligere har ført til dødsulykker
blandt cyklister?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Vejdirektoratet, der har oplyst, at
de i spørgsmålet omtalte ulykker ikke er sket i den omtalte tunnel
men på den eksisterende cykelforbindelse, som er en kommunal
cykelsti. Vejdirektoratet vurderer desuden, at tunnelen kun benyt-
tes få gange om dagen. På vedlagte kortbilag vises tunnelens belig-
genhed i forhold til cykelstien.
Vejdirektoratet oplyser herudover, at Randers Kommune har sendt
en ansøgning til cykelpuljen 2022 om et cykelprojekt på den omtal-
te lokalitet. Randers Kommune har i forbindelse med ansøgningen
været i kontakt med Vejdirektoratet om muligheden for at benytte
kvægtunnelen til cykelsti. Ansøgningsfristen var den 31. marts
2022.
Alle ansøgte projekter bliver vurderet af Vejdirektoratet, og heref-
ter udarbejder direktoratet en indstilling, som bliver forelagt for-
ligskredsen bag puljen til beslutning.
Med
venlig
hilsen
Trine Bramsen