Transportudvalget 2021-22
TRU Alm.del
Offentligt
2562532_0001.png
Side 1 af 3
Talemanuskript til brug for samrådsspørgsmål L, M og N om Lynetteholm
Samrådsspørgsmål L
Giver henvendelsen fra den svenske klima- og miljøminister af 18. marts 2022 om dumpning af
muddermasser fra Lynetteholmen anledning til, at ministrene vil revurdere igangsættelsen af anlægget af
perimeteren til den kunstige ø Lynetteholm?
Samrådsspørgsmål M
Hvad er ministrenes kommentar til, at den svenske klima- og miljøminister i sin henvendelse af 18.
marts 2022 om dumpning af muddermasser fra Lynetteholmen påpeger, at de svenske myndigheder
under Espoo-samrådet tydeligt har fremhævet, at dumpningspladserne i Køge Bugt er uegnede, især til
forurenet mudder? Vil ministrene efterkomme opfordringen fra den svenske klima- og miljøminister til
et hurtigt møde om Lynetteholmprojektet? Og i bekræftende fald, vil ministrene overveje at sætte
dumpningerne i Køge Bugt på pause, indtil de svenske myndigheder anser Espoo-forhandlingerne for
afsluttede og er overbeviste om, at der ikke er nogen – eller kun meget begrænsede – miljømæssige
risici?
Samrådsspørgsmål N
Hvad er ministrenes kommentar til, at den svenske klima- og miljøminister i sin henvendelse af 18.
marts 2022 om dumpning af muddermasser fra Lynetteholmen klargør, at resultatet fra
miljøovervågningen af den løbende dumpning ikke har ændret de svenske myndigheders indstilling til
dumpningspladserne, og at den svenske minister påpeger, at miljøovervågningsprogrammet for
dumpningen skal skærpes for at mindske dumpningens miljørisici?
Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Henning Hyllested (EL).
Tale
Først og fremmest vil jeg gerne takke for interessen for projektet Lynetteholm, som jeg i den
grad forstår og deler. Det er en meget stort og omfangsrigt projekt. Og derfor er det fuldt
forståeligt, at der er stor interesse for projektet og processen omkring projektet.
Indledningsvis vil jeg derfor også sige meget klart, at jeg deler spørgerens opmærksomhed på
vores miljø. Det er også baggrunden for, at jeg før påske foreslog og fik opbakning fra
forligskredsen til at søge alternative til den klapning, som har været omdiskuteret og også er
omdrejningspunkt for samrådet her i dag.
TRU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 446: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 21/4-22 om henvendelse fra den svenske klima- og miljøminister om dumpning af muddermasser fra Lynetteholm, til transportministeren
Side 2 af 3
Emnet var også omdrejningspunktet for et lignende samråd før påske, hvor fokus dog var på,
hvad der skete før min tid som transportminister.
Jeg tror alle her i lokalet er bevidst om, at jeg er kommet til som minister i februar måned. Jeg
har fra begyndelsen – og også før brevet fra den svenske klima- og miljøminister – lyttet til
kritikken af klapning, som jeg forstår. For jeg er selv bekymret på miljøet vegne. Det er også
baggrunden for, at jeg før påske foreslog forligskredsen, at vi skulle undersøge alternativerne,
hvilket jeg fik opbakning til.
Som bekendt er klapningen i forbindelse med anlæg af Lynetteholm efter planen indstillet for
denne sæson. Forventningen er, at vi i slutningen af maj eller i starten af juni vil have fået bud
på, hvordan klapning i forbindelse med projektet fremadrettet kan erstattes af andre metoder.
For at svare kort på spørgsmålene: Jeg tager henvendelsen fra den svenske klima- og
miljøminister alvorligt. Men faktisk tog jeg allerede spørgsmålet om klapning alvorligt, før min
svenske kollega henvendte sig. Jeg har lyttet til kritikken fra begyndelsen af min embedsperiode,
og jeg har handlet på kritikken, så vi nu får undersøgt alternativerne til klapning.
Klapning af havbundmateriale er indstillet for nu, idet der kun klappes i vinterhalvåret.
Regeringen og forligskredsen har besluttet at bruge sommerpausen til at se på alternativer til
klapning. Så vi får undersøgt, hvordan klapning i forbindelse med projektet fremadrettet kan
erstattes af andre metoder. Der bliver altså ikke klappet mere materiale, før alternativerne er
undersøgt, og før forligskredsen har fået set på alternativerne.
For god ordens skyld vil jeg pointere, at de svenske myndigheder hele tiden har været involveret
i anlægsprojektet i regi af Espoo-processen. De svenske myndigheder vil også fortsat være
involveret via Espoo-møderne. Til dato er der blevet afholdt 8 møder i Espoo-regi, det seneste
møde den 5. april.
Jeg vil slutteligt gentage, at jeg som minister fra begyndelsen har lyttet til den kritik, der har
været af klapning i forbindelse med Lynetteholm. Og jeg har handlet på den kritik – også før
brevet kom fra den svenske minister i slutningen af marts. Det er årsagen til, at jeg foreslog
forligskredsen at finde alternativer til klapning, hvilket forligskredsen bakkede op om.
TRU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 446: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 21/4-22 om henvendelse fra den svenske klima- og miljøminister om dumpning af muddermasser fra Lynetteholm, til transportministeren
Side 3 af 3
Nu ser jeg frem til at se, hvilke alternativer der er til klapningen. Uden at konkludere på forhånd
er det min klare forventning, at man fremadrettet kan erstatte klapningen med andre metoder
til håndtering af havbundmaterialet.
Tak for ordet.