Transportudvalget 2021-22
TRU Alm.del
Offentligt
2571866_0001.png
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
9. maj 2022
2022-2717
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 19. april 2022 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Susanne Zimmer (FG).
Spørgsmål nr. 442:
Støjzonen langs Egholmlinjen i den nyeste VVM-redegørelse fra
2021 er dobbelt så bred som i VVM’en fra 2011 på langt de fleste
strækninger. Dvs., at der på blot 10 år forekommer en usikkerheds-
faktor på omkring 100 pct., og derfor står Aalborg nu med bebyg-
gelse, anlagt mellem 2011 og 2021, der er placeret i støjzone over
58 dB L
den
, allerede inden motorvejsprojektet er påbegyndt. Vil mi-
nisteren acceptere så store usikkerheder i støjberegninger, at en
støjzone kan fordobles på 10 år, når man sammenligner de to
VVM’er vedrørende den 3. Limfjordsforbindelse fra 2011 og 2021,
og projektets levetid forventes at være 50-100 år?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Vejdirektoratet, der har oplyst føl-
gende:
”Forskellene i støjberegningerne skyldes ikke usikkerheder i selve
beregningsmetoden. Der er tale om større ændringer af den forven-
tede trafikmængde og motorvejens placering i forhold til terrænet.
Det er begge forhold, der har stor betydning for støjpåvirkningen
og støjens udbredelse. Derfor er det ikke hensigtsmæssigt at sam-
menligne de to støjberegninger, da forudsætningerne for beregnin-
gerne er forskellige.
Miljøkonsekvensvurderingen redegør for projektets påvirkninger,
og danner grundlag for en beslutning om projektet. Der er er ikke
tale om levetidsbetragtninger, blandt andet fordi det vil være for-
bundet med alt for store usikkerheder.”
TRU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 442: Spm. om ministeren vil acceptere store usikkerheder i støjberegninger, at en støjzone kan fordobles på 10 år, når man sammenligner de to VVM’er vedrørende den 3. Limfjordsforbindelse fra 2011 og 2021, når projektets levetid forventes at være 50-100 år, til transportministeren
2571866_0002.png
Side 2/2
Med
venlig
hilsen
Trine Bramsen