Folketingets Transportudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2022-4762
Den 3. maj 2022
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 439 (TRU alm. del) stillet 8. april 2022 efter ønske fra
Anne Valentina Berthelsen (SF).
Spørgsmål nr. 439
”Vil ministeren oplyse, om transportministeren har og kan uddelegere forhandlingerne og kontakten
med Sverige til bygherren, By & Havn? Hvad er i givet fald By & Havns præcise forpligtelser og ansvar
overfor ministeren - som Espoo-ansvarlig - og overfor transportministeren?”
Svar
Da besvarelsen af spørgsmålet forudsætter, at der kan ske eller er sket en delegation af ansvaret for
forhandlingerne med Sverige fra transportministeren til By og Havn, må jeg henvise til Transportmini-
steriet for en besvarelse heraf.
Som ressortminister for Espoo-Konventionen kan jeg oplyse, at Miljøstyrelsen i perioden marts 2021-
april 2022 har deltaget som Espoo Point of Contact i 8 møder. I overensstemmelse med ansvarsforde-
lingen mellem Transportministeriet og Miljøministeriet var det også her Transportministeriet, som
havde ansvaret for den indholdsmæssige del af forhandlingerne med Sverige.
Lea Wermelin
/
Paolo Perotti
Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk