Transportudvalget 2021-22
TRU Alm.del
Offentligt
2568455_0001.png
Folketingets Transportudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2022-4762
Den 3. maj 2022
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 430 (TRU alm. del) stillet 8. april 2022 efter ønske fra
Anne Valentina Berthelsen (SF).
Spørgsmål nr. 430
”Vil ministeren oplyse, om ministeriet har foretaget en selvstændig vurdering af Länstyrelsens hørings-
svar fra februar 2021 eller er miljøvurderingerne alene foretaget af Trafikstyrelsen og By & Havn??”
Svar
Miljøstyrelsen har som berørt myndighed afgivet høringsvar til miljøkonsekvensrapporterne, der blev
udarbejdet af bygherren til brug for lov om anlæg af Lynetteholmen.
Hverken Miljøstyrelsen eller Miljøministeriet har efter VVM-direktivet en forpligtelse til at foretage en
selvstændig vurdering af andre myndigheders, herunder andre staters myndigheders høringssvar eller
de udarbejdede miljøkonsekvensrapporter mv., som andre myndigheder måtte have ansvaret for.
EU-Domstolen har fastslået, at den kompetente myndighed efter VVM-direktivet har en selvstændig
forpligtelse til at vurdere bygherrens beskrivelser og vurderinger. Den kompetente myndighed er den,
som har ansvaret for gennemførelsen af miljøvurderingsprocessen, herunder høringer, offentliggørelse
af oplysninger, og også vurderingen af bygherrens miljøkonsekvensrapport. Såfremt den kompetente
myndighed ikke besidder den tilstrækkelige viden til at kunne gennemføre vurderingen, skal den kom-
petente myndighed inddrage interne eller eksterne rådgivere/eksperter.
Lea Wermelin
/
Paolo Perotti
Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk