Transportudvalget 2021-22
TRU Alm.del
Offentligt
2576324_0001.png
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
17. maj 2022
2022-2570
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 6. april 2022 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Hans Andersen (V).
Spørgsmål nr. 425:
Vil ministeren undersøge, hvorvidt man kan ændre i loven, så en
person med erhvervskort til bus også automatisk får erhvervskort
til bil og ”lille bus”?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet om en mulig lovændring for Færdsels-
styrelsen, som har oplyst følgende:
”Færdselsstyrelsen lægger til grund, at der med erhvervskort
menes kørekort til erhvervsmæssig personbefordring.
Indledningsvist bemærkes det, at det ikke længere er muligt at
erhverve kørekort til erhvervsmæssig personbefordring til
almindelig bil.
Tidligere skulle man, ud over kørekort til almindelig bil også have
kørekort til erhvervsmæssig personbefordring samt førerkort for
at køre taxi. Kørekort til erhvervsmæssig personbefordring til
almindelig bil blev afskaffet ved ændring af kørekort-
bekendtgørelsen, der trådte i kraft den 1. januar 2018. Samtidig
blev der udstedt en ny taxilov, hvorefter førerkortet blev erstattet
af chaufførkortet. For at udføre erhvervsmæssig persontransport
i bil, herunder taxikørsel, skal føreren derfor være i besiddelse af
et almindeligt kørekort til kategori B samt et chaufførkort efter
reglerne i taxiloven og taxibekendtgørelsen.
Om muligheden for at ændre i loven, således at en person med
erhvervsmæssig personbefordring til bus også automatisk får
kørekort til erhvervsmæssig personbefordring til lille bus kan det
bemærkes, at denne mulighed allerede findes. Det følger således
af kørekortbekendtgørelsens § 19, stk. 3, at kørekort til
TRU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 425: Spm. om, hvorvidt man kan ændre i loven, så en person med erhvervskort til bus også automatisk får erhvervskort til bil og "lille bus", til transportministeren
2576324_0002.png
Side 2/2
erhvervsmæssig personbefordring til kategori D (stor bus)
endvidere gælder for erhvervsmæssig personbefordring med
køretøjer omfattet af kategori D1 (lille bus).”
Som det fremgår af styrelsens svar, er kørekort til bus og chauffør-
kort til taxi ikke reguleret i samme lovgivning.
Der vurderes umiddelbart ikke at være noget juridisk til hinder for
at gennemføre en lovændring som foreslået. Jeg vil dog pointere, at
taxiloven – som det fremgår – blev moderniseret for relativt få år
siden. Det taler som udgangspunkt for at være varsom med at
”samle” bus- og taxiområderne. Taxiloven skal dog evalueres i
2022, forventeligt i efteråret. Såfremt aftalekredsen bag taxiloven
finder det formålstjenligt, kan det være en mulighed at se på taxi-
chaufføruddannelsen i den forbindelse.
Med
venlig
hilsen
Trine Bramsen