Transportudvalget 2021-22
TRU Alm.del
Offentligt
2563996_0001.png
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
26. april 2022
2022-2542
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 6. april 2022 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Kristian Pihl Lorentzen (V).
Spørgsmål nr. 423:
Kan ministeren bekræfte, at prøvesagkyndige med tjeneste i køben-
havnsområdet ikke kan tildeles en parkeringsplads, så de risikerer
p-bøder i arbejdstiden? I bekræftende fald: Agter ministeren at løse
problemet?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålene for Færdselsstyrelsen, der har svaret
følgende, som jeg kan henholde mig til:
”Færdselsstyrelsen kan oplyse, at styrelsens prøvesagkyndige ved
hovedlokaliteten på Amager Strand ikke er blevet tildelt en parke-
ringsplads. Der er dog parkeringsmuligheder ved styrelsens øvrige
prøveafviklingssteder i København, hhv. TEC Hvidovre, DEKRA
Brøndby og Charlottenlund.
Ifølge styrelsens oplysninger er medarbejdere i staten generelt ikke
garanteret en ret til parkeringspladser i forbindelse med udførelsen
af deres arbejde, og det indgår således heller ikke som et kriterie,
når styrelsen udvælger lokationer.
Konkret prioriterer styrelsen at stille parkeringspladser på Amager
Strand til rådighed for de kørelærere og -elever, der skal aflægge
praktiske køreprøver hos styrelsen, så der sikres en god service og
en sikker igangsætning af disse prøver.
Færdselsstyrelsen kan endvidere oplyse, at styrelsens hovedlokali-
tet i København bevidst er valgt på grund af de gode forbindelses-
muligheder med offentlig transport, idet både tog, metro og bus
findes i gåafstand. De prøvesagkyndige skal heller ikke anvende
egen bil i forbindelse med udførelsen af deres arbejde.
TRU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 423: Spm. om ministeren kan bekræfte, at prøvesagkyndige med tjeneste i københavnsområdet ikke kan tildeles en parkeringsplads, så de risikerer p-bøder i arbejdstiden, til transportministeren
2563996_0002.png
Side 2/2
Styrelsen har på baggrund af ovenstående ikke til hensigt at tildele
parkeringspladser til de prøvesagkyndige i den nuværende situa-
tion.”
Med
venlig
hilsen
Trine Bramsen