TRU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 41: Spm. om oversende af ministerens talepapir fra samrådet 29/10-21 om klageadgang i forbindelse med Lynetteholmprojektet, til transportministeren

Transportudvalget 2021-22
TRU Alm.del
Offentligt

Side 1 af 10

Talemanuskript til brug for besvarelse af Samrådsspørgsmål S d. 29.

oktober 2021

Samrådsspørgsmål S

Mener ministeren, at man med afskaffelsen af klageadgangen,

som borgerne normalt har til Planklagenævnet og Miljø- og

Fødevareklagenævnet, i forbindelse med anlæggelsen af

Lynetteholm overholder Århus-konventionen – også taget

projektets omfang og varighed i betragtning? Og hvorledes vil

ministeren i den forbindelse sikre borgernes demokratiske

rettigheder særligt på et tidspunkt, hvor vi endnu ikke har fået

de miljømæssige konsekvenser af så omfattende et projekt

belyst?

Samrådsspørger er Peder Hvelplund (EL) og Henning Hyllested (EL)

Besvarelse

Tak for spørgsmålet som indeholder to elementer.

Baggrund

Jeg fornemmer på spørgsmålet, at der er behov for, at jeg kort

skitserer sagens sammenhæng, da der spørges om to forskellige

emner. Spørgsmålet omhandler både projektets varighed og de

miljømæssige konsekvenser.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 41: Spm. om oversende af ministerens talepapir fra samrådet 29/10-21 om klageadgang i forbindelse med Lynetteholmprojektet, til transportministeren

Side 2 af 10

Den 4. juni 2021 vedtog et bredt flertal af Folketingets partier

anlægsloven for Lynetteholm. En anlægslov som også var

miljøgodkendelsen af de miljøvurderinger, som By & Havn har

fået udført. Forud for vedtagelsen var der en meget grundig

udvalgsbehandling, som bl.a. omfattede 4 samråd, 3 tekniske

gennemgange, 1 eksperthøring samt næsten 200

udvalgsspørgsmål.

De miljømæssige konsekvenser må altså siges at være grundigt

belyst i miljøvurderingerne og i den efterfølgende behandling i

Folketinget.

Selve projektet kan deles op i en anlægsfase og en driftsfase.

Anlægsfasen omfatter bl.a. anlægget af Lynetteholms perimeter

og etableringen af en ny adgangsvej. Anlægsfasen forventes

afsluttet ultimo 2024 eller primo 2025, hvorefter projektet vil

overgå til driftsfasen.

I driftsfasen skal der placeres overskudsjord inden for

Lynetteholms perimeter. Den sidste del som vil vare op mod 30

år.

Lovens § 6 giver hjemmel til, at transportministeren inden for

en begrænset periode kan fastsætte regler om, at

Side 3 af 10

kommunalbestyrelsens, regionens eller en statslig myndigheds

afgørelser om gennemførelse af projekter nævnt i anlægslovens

§ 1 ikke kan påklages til en anden myndighed.

Af forarbejderne til § 6 fremgår det meget klart, at

bemyndigelsen kun skal gælde i projektets anlægsfase. Det vil

altså sige i den fase, hvor perimeteren og adgangsvejen

etableres, og som altså forventeligt ophører i 2025.

I bekendtgørelsen om afskæring af klageadgange – som jeg

formoder er baggrunden for dagens samråd – fremgår det

meget klart, at klageadgangene afskæres i anlægsfasen af

projektet.

Som jeg nævnte før forventes anlægsfasen at være færdig ultimo

2024 eller primo 2025.

Herefter vil bekendtgørelsen blive ophævet.

Det var lidt baggrund om sagen.

Side 4 af 10

Første del af spørgsmålet

Med første del af spørgsmålet ønsker spørgerne at vide, om

afskæringen af klageadgangen overholder Århus-konventionen?

Det korte svar på det spørgsmål er ja.

Århus-konventionen

Århus-konventionens artikel 9 omhandler adgang til klage og

domstolsprøvelse.

Af artikel 9, stk. 2, følger det bl.a., at:

[Citat start]

Hver part sikrer, inden for rammerne af dens nationale

lovgivning, at medlemmer af den berørte offentlighed

a) som har tilstrækkelig interesse, eller, alternativt,

b) hvis en parts administrative regler stiller krav herom, som

hævder, at en rettighed er krænket,

har adgang til ved en domstol og/eller et andet ved lov etableret

uafhængigt og upartisk organ at få prøvet den materielle og

processuelle lovlighed af enhver afgørelse, handling eller

Side 5 af 10

undladelse, der er omfattet af bestemmelserne i artikel 6 og,

hvor der er hjemmel i national ret og, med forbehold for stk. 3

nedenfor, af andre relevante bestemmelser i denne konvention.

[Citat slut]

For en god ordens skyld bemærker jeg, at artikel 9, stk. 2, er

længere end det, som jeg lige har læst op.

Århus-konventionen har altså et krav om, at der skal være

adgang til at få prøvet en sag ved en enten en domstol eller et

uafhængigt og upartisk organ eller begge dele.

Af artikel 9, stk. 4, 1. pkt., fremgår det, at:

[Citat start]

I tillæg til og med forbehold for stk. 1, skal procedurerne, der er

fastsat i stk. 1, 2 og 3 ovenfor stille tilstrækkelige og effektive

retsmidler til rådighed, inklusive foreløbige retsmidler, hvor

dette findes passende, der skal være rimelige og retfærdige,

betimelige og ikke uoverkommeligt dyre.

[Citat slut]

Vurdering

Side 6 af 10

I forhold til Lynetteholm er der fortsat adgang til at gå til

domstolene, hvor en sag vil blive behandlet efter retsplejelovens

almindelige regler.

Endvidere er det i anlægsloven fastsat, at ved søgsmål om

miljøforhold, der er omfattet af anlægsloven, skal retten påse, at

omkostningerne ved sagen ikke er uoverkommeligt høje for de

berørte parter. Det fremgår af § 24, stk. 2.

En bestemmelse, som netop skal være med til at sikre, at vi

overholder Århus-konventionens artikel 9, stk. 4.

Det er derfor også vurderingen, at Århus-konventionen er

overholdt.

Århus-konventionen var i øvrigt også et tema, som blev

behandlet før sommerferien i forbindelse med behandlingen af

anlægsloven.

Blandt andet blev jeg i spørgsmål nr. 55 anmodet om at

kommentere på en skrivelse fra juraprofessor Ellen Margrethe

Basse, som stillede sig tvivlende over for, om loven levede op til

Århus-konventionen.

Side 7 af 10

Kammeradvokaten blev i den forbindelse bedt om at foretage en

vurdering. Vurderingen blev oversendt til udvalget i forbindelse

med min besvarelse af føromtalte spørgsmål nr. 55.

Kammeradvokaten oplyste bl.a. i den forbindelse, at det i

almindelighed antages, at dansk rets almindelige regler for

domstolsprøvelse efter retsplejelovens regler er tilstrækkelig

klare, gennemsigtige og konsistente, og således lever op til

kravene i Århus-konventionen.

I forhold til spørgsmålet om sagsomkostningerne omtalte

Kammeradvokaten, at anlægsloven indeholder en bestemmelse

i § 24, stk. 2, hvor retten skal påse, at omkostningerne ved sagen

ikke er uoverkommeligt dyre.

Anden del af spørgsmålet

Nu går jeg så over til anden del af samrådsspørgsmålet, hvor

spørgerne ønsker at vide, hvordan borgernes demokratiske

rettigheder sikres - særligt på et tidspunkt, hvor vi endnu ikke

har fået de miljømæssige konsekvenser af så omfattende et

projekt belyst.

Først må jeg gå i rette med påstanden om, at vi ikke kender de

miljømæssige konsekvenser.

Side 8 af 10

Som jeg oplyste i starten af min besvarelse, så beror

afskæringen af klageadgangene på en hjemmel, som blev givet i

anlægsloven til Lynetteholm.

By & Havn har foretaget grundige miljøvurderinger, som også lå

til grund for Folketingets vedtagelse af anlægsloven.

Vi kender derfor til de miljømæssige konsekvenser af

etableringen af halvøen Lynetteholm!

Med det fastslået skal jeg forsøge at svare på spørgsmålet om,

hvordan borgernes demokratiske rettigheder sikres.

Med respekt for spørgerne så synes jeg ærligt talt, at det er et

noget diffust spørgsmål at besvare.

Men først og fremmest synes jeg, at Enhedslisten ser ud til at

have en lidt varierende bekymring for borgernes demokratiske

rettigheder, når det kommer til afskæringen af klageadgange.

Jeg kan i hvert fald konstatere, at Enhedslisten i december 2019

stemte for anlægsloven til den nye jernbane over Vestfyn og

tilbage i maj 2015 stemte for loven om anlæg af den nye

Storstrømsbro.

Side 9 af 10

To love som begge afskar klageadgangene til diverse

lovgivninger, men som tilsyneladende ikke har haft en sådan

karakter, at Enhedslisten ikke kunne stemme for lovene.

Med den lille perspektivering vil jeg gå tilbage til min

besvarelse, hvortil jeg må sige, at det vel netop er demokratisk,

når der administreres efter en lov, som er vedtaget af den

lovgivende forsamling.

En lov hvor et stort flertal har besluttet, at man gerne have, at

der etableres en ny halvø i Københavns Havn i forlængelse af

Refshaleøen. Og en lov der som tidligere omtalt havde en meget

grundig udvalgsbehandling, hvor også spørgsmålet om

afskæring af klageadgange blev bragt på banen.

Det blev således omtalt af flere ordførere under 1. behandlingen

af lovforslaget.

Endvidere besvarede jeg også et spørgsmål herom under

udvalgsbehandlingen. Jeg kan henvise til min besvarelse af

spørgsmål nr. 22.

Afskæringen af klageadgangene blev altså behandlet, og må

også have indgået i den politiske vurdering af, om man ville

stemme for anlægsloven eller ej.

Side 10 af 10

Som politiker – og medlem af Folketinget – synes jeg faktisk, at

det er mere demokratisk, at det er domstolene, som kan sige til

den lovgivende magt, at en vedtaget lov ikke er lovmedholdelig

og dermed potentielt standse projektet. Og ikke et

administrativt klagenævn hvor der måske endda sidder politisk

udpegede medlemmer.

Men det er naturligvis i sidste ende en personlig holdning.

Konklusion

For at opsummere er det altså vurderingen, at Århus-

konventionen overholdes. Endvidere mener jeg ikke, at man

kan beskylde afskæringen af klageadgange for at være et

demokratisk problem.

Tak for ordet.