Dato
Sagsbehandler
Mail
Telefon
Dokument
Side
27. april 2022
Helle Ejsing
+45 7244 2718
22/06400-2
1/2
Notat til TRU spm. 407 vedr. Rødkilde
Gods og ladestandere
Etableringen af et tankanlæg med el-ladestandere det ansøgte sted vil kræve tilladelse til en ny adgang til
statsvejen. Vejstrækningen er adgangsbegrænset, hvilket betyder, at der kun i ganske særlige tilfælde, hvor
det er trafikalt uproblematisk eller når andre vægtige grunde taler herfor, kan opstå nye adgange eller æn-
dring af de eksisterende adgange.
Hele vejstrækningen er udpeget som grå strækning og har været det gennem en længere årrække. En grå
strækning er en strækning, hvor der sker flere uheld end på andre sammenlignelige strækninger, og hvor
tiltag til at øge trafiksikkerheden skal vurderes nærmere.
Vejen snor sig både horisontalt og vertikalt gennem landskabet, hvilket medfører begrænset oversigt. På
grund af den begrænsede oversigt er der overhalingsforbud, angivet med spærrelinje, på en stor del af
strækningen mellem Vester Åby og Vester Skerninge. Da overhalingsforbuddet er over en længere stræk-
ning, er der etableret flere vigelommer, så langsomt kørende trafik kan holde ind og lade de øvrige trafikan-
ter passere.
Det er ved en af disse vigelommer og ikke en rasteplads, der er søgt om adgang til tankanlægget med el-
ladestandere. Vejdirektoratet gav afslag på ansøgningen den 21. december 2021. Afgørelsen er ikke påkla-
get til Transportministeriet.
Vigelommerne er vigtige for trafiksikkerheden og trafikafviklingen. Hvis vigelommerne ikke er der, eller de
ikke kan benyttes, er der risiko for at utålmodige trafikanter overhaler på trods af overhalingsforbuddet. Her-
ved opstår risiko for mødeuheld, som oftest har alvorlig personskade til følge. Der er dog to vigelommer med
meget kort mellemrum på den konkrete strækning. Vejdirektoratet vil undersøge om den konkrete vigelomme
kan sløjfes, jf. nedenstående dialog med Rødkilde Gods.
Vigelommerne er ensidige, det vil sige, at de ikke må benyttes af trafikanterne i modsatte side. Dette er nød-
vendigt, da der er er dårlig oversigt til modkørende på strækningen pga. vejens meget kuperede forløb. Der
er som nævnt desuden spærrelinje ud for vigelommen. Det er dermed ikke lovligt at krydse vejen.
Hvis der etableres mulighed for tankanlæg med el-ladestandere ensidigt på strækningen, vil trafikanter fra
modsatte retning måske ”fristes” til foretage venstresving ind mod anlægget. Dette vil forøge risikoen for ven-
stresvingulykker og bagendekollisioner. Udkørsel med krydsning af vejbanen fra vigelommen vil ligeledes
være trafiksikkerhedsmæssigt problematisk.
Vejlovens regler om adgangsbegrænsning samt om anlæg af nye adgange og ændring af eksisterende ad-
gange til offentlige veje og stier har til formål at sikre, at det overordnede vejnet opretholdes som sikre vej-
strækninger med god fremkommelighed. Undersøgelser viser, at uheldsfrekvenser stiger jo flere adgange,
der er til en vej, og jo mere intensivt de enkelte adgange anvendes.
Vejdirektoratet
Carsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal
1577 København V
Telefon +45 7244 3333
vejdirektoratet.dk
SE 60729018
EAN 5798000893450