Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
20. april 2022
2022-2076
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 29. marts 2022 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Susanne Zimmer (FG).
Spørgsmål nr. 387:
Vil ministeren oplyse, hvor stor den forventede merudgift til vand-
afgiften pr. husstand pr. år er, hvis Egholmmotorvejen anlægges
hen over de særligt sårbare boringsnære områder til vandværkerne
i Drastrup og Lindholm/Hvorup, herunder a) under anlægsfasen –
midlertidig forhøjelse af afgiften på rent drikkevand, og b) under
driftsfasen – varig forhøjelse af afgiften på drikkevand?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Vejdirektoratet, der har oplyst føl-
gende:
”Vejdirektoratet har under udarbejdelse af miljøkonsekvensvurde-
ringen været i tæt dialog med Aalborg Kommune og vil under de-
tailprojekteringen fortsat være i tæt dialog med Aalborg Kommune
og berørte vandværker, så grundvandsressourcen og vandindvin-
dingsboringerne ved Drastrup og Lindholm beskyttes bedst muligt.
Omkostninger til beskyttelse af grundvandsressourcen i såvel an-
lægsfasen som driftsfasen indgår i anlægsbudgettet for en 3. Lim-
fjordsforbindelse. Dertil kommer, at anlægsprojektet ikke gør det
nødvendigt at etablere nye vandindvindingsboringer ved Drastrup
og Lindholm
kildepladser.
Som det fremgår af svaret på TRU alm. del – spørgsmål 386, så vil
det endelige behov for ledningsomlægninger og fordelingen af om-
kostningerne først blive fastlagt i detailprojekteringsfasen. Hvor-
vidt vandforsyningsselskabernes eventuelle udgifter til lednings-
omlægninger vil få vandværkerne til at hæve prisen på drikkevand,