Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
20. april 2022
2022-2234
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 24. marts 2022 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Peter Juel-Jensen (V).
Spørgsmål nr. 373:
Den 23. marts 2022 var det svenske Pågatåg forsinket i ankomsten
til Ystad (som er toget, man skal skifte til på Malmø C, Hyllie eller
Triangeln, da man ikke kan køre med DSB hele vejen til Ystad, på
trods af det er en forbindelse til Danmark). Det betød, at rejsende,
der skulle med færgen kl. 18.30, blev efterladt på kajen i Ystad. Be-
sejlingen af Bornholm er en samfundsbetinget rute. Vil ministeren
oplyse, hvori det samfundsbetingede ligger, når en større gruppe
rejsende igen bliver efterladt på kajen i Ystad, fordi toget er forsin-
ket?
Svar:
Det er meget beklageligt, at en større gruppe rejsende er blevet ef-
terladt på kajen i Ystad flere gange.
Transportministeriet udfører løbende kontraktstyring med Mols-
linjen i henhold til kontrakten om den samfundsbegrundede færge-
betjening af Bornholm, herunder håndtering af bod. I henhold til
kontrakten er der en bestemmelse, der under visse betingelser
undtager Molslinjen for bod, hvis færgen bliver forsinket, fordi re-
deriet venter på tilstødende busser eller tog. Hvis en forsinkelse
opfylder kravene i kontrakten om bodsfritagelse, fritages Molslin-
jen for bod.
Transportministeriet har ikke en kontrakt eller lignende med På-
gatåg, som kører i store dele af Region Skåne under Skånetrafiken.
Jeg kan derfor ikke som dansk transportminister pålægge aktø-
rerne at håndtere uforudsete hændelser på en bestemt måde.
Jeg har desuden forelagt spørgsmålet for Molslinjen, der har oplyst
følgende: