Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
15. juni 2022
2022–2012
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 15. marts 2022 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Kristian Pihl Lorentzen (V).
Spørgsmål nr. 339:
Vil ministeren skematisk oplyse de samlede omkostninger for hver
af de regionale trafikselskaber for de sidste fem år opdelt på admi-
nistration af bustrafik, togtrafik og flextrafik samt anden admini-
stration?
Svar:
Det kan indledningsvist oplyses, at det er kommunerne og regio-
nerne, der sammen med deres regionale trafikselskab, er ansvar-
lige for at prioritere og planlægge den lokale bustrafik, jf. lov om
trafikselskaber. På den baggrund har Transportministeriet bedt
Trafikselskaberne i Danmark (TiD) om bidrag til besvarelsen af
dette spørgsmål. TiD oplyser følgende, som jeg skal henholde mig
til:
”Der er i besvarelsen anvendt samme definition af ’administration’
som i besvarelse af spørgsmål 333 (TRU alm. del). Trafikselska-
berne kan oplyse, at der samlet for trafikselskaberne fremgår en
stigning i omkostningerne til administration i løbende priser på 9,4
pct. fra 2017 til 2021. Omregnet til faste priser er stigningen fra
2017 til 2021 på 2,7 pct. I denne periode er der bl.a. tilkommet
mere lokalbane, der er startet letbane, og der har været vækst i
flextrafikken.
Udviklingen for administration i Movia viser en stigning på 3,2 pct.
i løbende priser fra 2017-2021. Det svarer i faste priser til et fald på
3,2 pct. Stigningen for Midttrafik i 2018 skyldes, at hele stræknin-
gen for Aarhus Letbane åbnede i 2018, mens det i 2021 skyldes
øgede omkostninger på mundbindskontrol. Indmeldingen for
årene 2017 til 2020 er korrigeret for dobbelt indberetning på bane.
Stigningen på bane skyldes udvidelse af Holstebro-Skjern banen.