Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
15. november 2021
2021-2987
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af den 18. oktober 2021 stillet mig føl-
gende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA).
Spørgsmål nr. 33:
I forlængelse af svar på TRU alm. del – spørgsmål 127 (folketings-
året 2020-2021) vil ministeren da oplyse det forventede finansie-
ringsbidrag til københavnsk infrastruktur fra salg af byggegrunde
på Lynetteholmen ved forskellige kommunale krav om andel al-
mene boliger på henholdsvis 40, 33, 25, 20, 15, 10, 5 og 0 procent?
Svar:
Den fremtidige byudvikling af Lynetteholm vil medføre, at der kan
bygges langt flere boliger i København, herunder også flere almene
boliger.
I principaftalen fra 2018 blev det fastlagt en målsætning om, at der
skulle bygges 25 pct. almene boliger på Lynetteholm. Såfremt det
fastlægges, at andelen af almene boliger på Lynetteholm øges, vil
det i udgangspunktet kunne ske inden for en uændret økonomisk
ramme, ved at øge bebyggelsen på halvøen. Jeg bemærker i den
forbindelse, at det er besluttet, at halvøen skal være ca. 50 pct.
større end forudsat i forbindelse med den tidligere regerings prin-
cipaftale om Lynetteholm fra 2018. Dette har således også indgået i
By & Havns VVM-undersøgelse
I tillæg til mit tidligere svar på TRU 127 (folketingsåret 2020-
2021), som oplyser finansieringsbidraget ved 25, 20, 15, 10, 5 og 0
pct. almene boliger, kan jeg oplyse nedenstående om finansierings-
bidraget ved hhv. 25 pct., 33 pct. og 40 pct. almene boliger i Øst-
havnen. Dette er beregnet med udgangspunkt i EY’s model på bag-
grund af en række forudsætninger for den fremtidige byudvikling,
prisstigningstakt, m.v. Jeg skal understrege, at der er tale om en
”alt andet lige”-betragtning, der ikke tager højde for muligheden
for at bygge mere på den nu større halvø.