Transportudvalget 2021-22
TRU Alm.del
Offentligt
2546049_0001.png
Transportministeren
Infrastrukturminister Tomas Eneroth
21. marts 2022
2022-
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Kære Tomas Eneroth
Jeg skriver til dig, fordi vi i Transportministeriet har modtaget et
lovforslag om indførelse af obligatorisk identitetskontrol ved rejser
til Sverige med tog, bus eller færge i høring.
Jeg har stor forståelse for, at den nuværende situation i Ukraine
kræver handling og støtter naturligvis tiltag, der kan være med til
at øge sikkerheden i begge vores lande.
Der er imidlertid et meget vigtigt emne for Danmark, som jeg
gerne vil bede jer se på og overveje, inden loven træder i kraft den
8. april 2022.
Som du sikkert er opmærksom på, er der en særlig problemstilling
for transitrejsende til og fra Bornholm. Transitrejser gennem Sve-
rige er en livsnerve for rejser mellem Bornholm og det øvrige Dan-
mark. Under coronatiden fandt vi sammen gode løsninger som
undtog transitrejser til og fra Bornholm for restriktioner. Konkret
kunne rejsende undtages for testkrav ved at fremvise gyldig rejse-
hjemmel til færgen mellem Ystad og Rønne. I forbindelse med til-
tagene i 2016-17 blev der også lavet undtagelser.
Jeg håber, at vi i givet fald kan finde lignende løsninger i forhold til
de tiltag, som I gerne vil indføre i lyset af situationen i Ukraine. En
praktisk løsning kunne være at undtage transportører, der opererer
med henblik på at servicere rejsende til og fra Bornholm, fra kravet
om obligatorisk identitetskontrol. I praksis ville det betyde, at fær-
geoperatører ikke skal tjekke billed-id på samtlige passagerer i
Rønne, og at en busoperatør, der kører direkte uden stop fra Kø-
benhavn til Ystad, også vil være undtaget.
Ud over spørgsmålet om Bornholm vil en obligatorisk identitets-
kontrol have betydning for kapaciteten på tog, der passerer Øre-
sundsbroen, og det vil formentlig være nødvendigt at reducere tog-
trafikken over Øresundsbroen i betydeligt omfang.
TRU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 329: Spm. om ministeren allerede nu, inden at Sverige genindfører ID-kontrollen på Øresundsbroen, vil tage kontakt til den svenske justitsminister, så det sikres, at der er kapacitet nok til at lave kontrollen, så der ikke opstår unødvendig kødannelse med efterfølgende gene for transitrejsende, til transportministeren
2546049_0002.png
Side 2/2
Jeg vil også gerne nævne, at der også er andre færgeruter mellem
Danmark og Sverige, der kan blive påvirket i væsentlig grad af tilta-
gene, hvilket bør tages med i overvejelserne.
Jeg ser frem til at høre dine overvejelser om disse problemstillin-
ger, og mit ministerium står naturligvis til rådighed for uddybnin-
ger og videre dialog.
Med
venlig
hilsen
Trine Bramsen