Transportudvalget 2021-22
TRU Alm.del
Offentligt
2549685_0001.png
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
28. marts 2022
2022-1921
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 11. marts 2022 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Hans Christian Schmidt (V).
Spørgsmål nr. 328:
Mener ministeren, at det er i overensstemmelse med god forvalt-
ningsskik, at Trafikstyrelsen sikrer sig, at lufthavnens pressemate-
riale og Trafikstyrelsens redegørelser bliver gjort tilgængelige for
EASA, men til gengæld ikke sikrer sig, at dokumenterbare og be-
tydningsfulde oplysninger om sagen, som Trafikstyrelsen har fået
præsenteret på mødet den 30. marts 2021, også indgår i EASA’s
vurdering?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Trafikstyrelsen, som har oplyst føl-
gende, som jeg kan henholde mig til:
”Trafikstyrelsen kan oplyse, at styrelsen i forbindelse med forbere-
delse af EU’s Luftfartsagentur (EASA) inspektion i Danmark over-
sendte en række dokumenter og materiale, som er offentliggjort i
forskellige sammenhænge. Herudover har styrelsen samtidig gjort
agenturet opmærksom på den af Københavns Lufthavn udarbej-
dede hændelsesudredning, udarbejdet omkring årsskiftet
2019/2020, som er tilgået Trafikstyrelsen via et dertil indrettet
EU-indberetningssystem, jf. EU-forordning 376/2014. Agenturet
har selv adgang til oplysninger i indberetningssystemet.
Trafikstyrelsen kan i den forbindelse supplerende oplyse, at hæn-
delsesudredningen - ved Københavns Lufthavns foranledning -
blev underlagt en second opinion vurdering af en uvildig sikker-
hedsekspert inden Københavns Lufthavn oversendte udredningen
til indberetningssystemet primo 2020.
Trafikstyrelsen kan oplyse, at hændelsesudredningen, som er for-
trolig og som er meget grundig, omfatter en gennemgang af hele
forløbet og en vurdering af Københavns Lufthavns håndtering af
TRU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 328: Spm. om det er i overensstemmelse med god forvaltningsskik, at Trafikstyrelsen sikrer sig, at lufthavnens pressemateriale og Trafikstyrelsens redegørelser bliver gjort tilgængelige for EASA, men til gengæld ikke sikrer sig, at dokumenterbare og betydningsfulde oplysninger om sagen, som Trafikstyrelsen har fået præsenteret på mødet den 30. marts 2021, også indgår i EASA’s vurdering, til transportministeren
2549685_0002.png
Side 2/2
bl.a. interne uenigheder i vurderingen af forskellige sikkerheds-
mæssige forhold.
Trafikstyrelsen vurderer, at det af den tidligere medarbejders kritik
samt oplysninger, der er oplyst på et virtuelt møde med styrelsens
direktør, er indeholdt i den nævnte grundige hændelsesudredning,
og at EASA derfor har haft mulighed for at inddrage dette i sin for-
beredelse af agenturets inspektion.
Det er EASAs opgave og ansvar at vurdere, hvorledes agenturet
skal gennemføre agenturets inspektioner i EU-landene. Agenturet
er en autonom, uvildig luftfartsmyndighed, og et EU-medlems-
lands luftfartsmyndighed eller anden instans har derfor ingen ind-
flydelse på, hvordan agenturet udfører sine inspektioner og tilsyn
med medlemsstaternes luftfartsmyndigheder.”
Med
venlig
hilsen
Trine Bramsen