Transportudvalget 2021-22
TRU Alm.del
Offentligt
2552939_0001.png
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
1. april 2022
2022-1780
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 4. marts 2022 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Kristian Pihl Lorentzen (V).
Spørgsmål nr. 312:
Manglen på diesellokomotiver, der er udrustet til at køre på de nye
ETCS-signaler, er en alvorlig barriere for at få opstartet skinnebå-
ren godstransport fra Hirtshals Havn. Banedanmark har fået i op-
drag at sikre, at godsoperatørere får mulighed for at leje dieselloko-
motiver fra regionale jernbaneselskaber, der kan bruges til at op-
starte en godsproduktion fra f.eks. Hirtshals Havn. Hvornår for-
venter ministeren, at såvel det juridiske, som det økonomiske og
det praktiske grundlag er endelig på plads, så private godsoperatø-
rer kan leje dette materiel?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Banedanmark, der oplyser føl-
gende, som jeg kan henholde mig til:
”For at sikre mulig betjening af blandt andet Hirtshals Havn har
Banedanmark gentagne gange siden Signalprogrammets opstart
varslet godsjernbanevirksomhederne om, at udrustning af lokomo-
tiver med ETCS-udstyr er en forudsætning for at køre på stræknin-
ger, hvor det nye signalsystem er ibrugtaget. Ligeledes har gods-
jernbanevirksomhederne også oprindeligt fået tilbud om at ind-
købe ETCS-udstyr på Banedanmarks rammekontrakt, som er ind-
gået med Banedanmarks leverandør, Alstom. Det kan desuden
nævnes, at godsjernbanevirksomhederne siden 2017 har haft mu-
lighed for at søge kompensation for udgifter i forbindelse med ind-
køb og installation af ETCS i godslokomotiver.
Som konsekvens af, at få godsjernbanevirksomheder har gjort brug
dette tilbud, ser Banedanmark det nu som en højt prioriteret op-
gave at sikre grundlaget for, at jernbanevirksomhederne kan
låne/leje udstyr fra hinanden, der kan befare ETCS-strækninger.
TRU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 312: Spm. om, hvornår at såvel det juridiske, som det økonomiske og det praktiske grundlag er endelig på plads, så private godsoperatører kan leje materiel til opstart af godsproduktion, til transportministeren
2552939_0002.png
Side 2/2
Banedanmark har ansvar for, at det juridiske og økonomiske
grundlag (lejepris for ETCS-udstyret beregnet på kommerciel drift)
kommer på plads mellem Banedanmark og ejerne af de ETCS-ud-
styrede lokomotiver. Det juridiske grundlag er nu på plads, og Ba-
nedanmark er i gang med at afklare de praktiske og økonomiske
rammer for, hvordan udlejning af ETCS-udstyrede lokomotiver
kan foregå. Det vil herefter være op til de regionale jernbanevirk-
somheder og godsjernbanevirksomhederne at indgå en konkret ud-
lånsaftale. Banedanmark forventer, at det endelige grundlag for af-
talerne ligger klar primo maj 2022 og vil umiddelbart herefter kon-
takte de regionale jernbanevirksomheder.
Banedanmark skal hertil understrege, at Banedanmark alene ind-
går tillæg til udlånsaftaler vedrørende brugen af Banedanmarks
udstyr ved kommerciel udleje, der skal ske på vilkår, der er i over-
ensstemmelse med reglerne om statsstøtte samt ligebehandling.
Banedanmark er derimod ikke part i selve aftalerne mellem de re-
gionale jernbaneselskaber og jernbanevirksomhederne. Det er såle-
des ikke Banedanmarks opgave at vurdere eller godkende vilkårene
for de aftaler, der eventuelt måtte indgås mellem ejerne og lejerne
af de ETCS-udrustede lokomotiver.
Banedanmark skal afslutningsvis gøre opmærksom på, at lokalba-
nernes lokomotiver udrustes som del af Signalprogrammet i løbet
af 2022 og 2023.”
Med
venlig
hilsen
Trine Bramsen