Transportudvalget 2021-22
TRU Alm.del
Offentligt
2551036_0001.png
Transportministeren
30. marts 2022
2022-1706
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget
Folketinget
Transportudvalget har i brev af 2. marts 2022 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Spørgsmål nr. 310:
Vil regeringen oplyse, hvor mange russere der har indregistreret
privatfly i Danmark og muligheden for at give sådanne fly, hvis de
er i Danmark, flyveforbud, så de ikke kan forlade landet?
Svar:
Som led i sanktionsregimet mod Rusland vedtog vi på EU-niveau
den 27. februar 2022 forordning nr. 334/2022, som forbyder alle
luftfartøjer, der drives af russiske luftfartsselskaber, herunder som
sælgende luftfartsselskab i code share-ordninger eller aftaler om
reservering af kapacitet, eller for alle russisk registrerede luftfartø-
jer eller ikke-russisk registrerede luftfartøjer, som ejes eller
chartres eller på anden måde kontrolleres af russiske fysiske eller
juridiske personer, enheder eller organer, at lande på, lette fra eller
overflyve Unionens område.
Samtlige civile luftfartøjer, der er indregistreret i Danmark, står i
det såkaldte Nationalitetsregister, og i praksis betyder forordnin-
gen, at luftfartøjer, der står i dette register, og som ejes eller på an-
den vis kontrolleres af enten russiske virksomheder eller personer,
ikke må lande på, lette fra eller overflyve bl.a. dansk territorium.
Der er derfor ikke behov for at udstede et forbud mod at flyve over
for danskindregistrerede fly, der er ejet af russere, da disse allerede
er omfattet af EU-sanktionerne.
Mit ministerium og Trafikstyrelsen har i samarbejde med relevante
myndigheder foranstaltet en undersøgelse af det danske Nationali-
tetsregister. Der er i den forbindelse ikke konstateret russiske eller
russiskejede virksomheder i Nationalitetsregistret. Trafikstyrelsen
TRU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 310: MFU spm. om, hvor mange russere der har indregistreret privatfly i Danmark og muligheden for at give sådanne fly, hvis de er i Danmark, flyveforbud, så de ikke kan forlade landet, til transportministeren
2551036_0002.png
Side 2/2
har endvidere ikke umiddelbart konstateret fly i det danske regi-
ster, som ejes af personer, der fremgår af EU’s sanktionslister eller
har adresse i Rusland.
Med
venlig
hilsen
Trine Bramsen