Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
7. april 2022
2022-1687
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 2. marts 2022 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Niels Flemming Hansen (KF).
Spørgsmål nr. 296:
Vil ministen undersøge, hvorfor man i Sverige – i modsætning til i
Danmark – har større held med at få flere kvinder til at uddanne
sig og arbejde som lastbilchauffører?
Svar:
Det er helt enormt vigtigt at finde ud af at få flere kvinder ind i
transporterhvervet. Selvom branchen selvsagt bærer hovedparten
af ansvaret for at rette op på kønsubalancen i førerhuset, har vi
som politikere en bunden opgave i at skubbe på.
I dag er omkring én for hver 50 danske lastbilchauffører en kvinde,
mens svenske tal fra 2020 lød på én ud af 12. Det er derfor oplagt
at se på, om der er noget vi kan lære af vores naboer for at fremme
mangfoldigheden i faget, give kvinder flere karrieremuligheder og
samtidig modvirke chaufførmanglen.
Med
venlig
hilsen
Trine Bramsen