Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
9. marts 2022
2022-1676
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 2. marts 2022 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Kristian Pihl Lorentzen (V).
Spørgsmål nr. 284:
Vil ministeren redegøre for, om taksterne for offentlige parkerings-
afgifter og bøder, som fastsat i færdselslovens § 121, stk. 5, efter mi-
nisterens opfattelse er forældede og bør justeres, og vil ministeren
endvidere redegøre for, om det er muligt at indføre en bestem-
melse, så taksterne automatisk følger inflationen fremover?
Svar:
Jeg kan jeg oplyse, at det under den daværende VK-regering ved
lov nr. 1049 af 17. december 2002 om ændring af færdselsloven,
lov om biblioteksvirksomhed og lov om retsafgifter blev vedtaget,
at afgiften i færdselslovens § 121, stk. 5, ændredes fra 430 kr. til 510
kr., jf. lovens § 1, nr. 1.
Samtidig blev den tidligere § 124 r i færdselsloven ophævet. Det
fulgte af den tidligere § 124 r, at de i § 121, stk. 5, § 124 a, stk. 1-3, §
124 c, stk. 1, § 124 e, stk. 1, § 124 g, stk. 1, 3 og 5, § 124 j, stk. 1, 1. og
2. pkt., § 124 m, stk. 1, § 124 o, stk. 1, og § 124 p, 1. pkt., nævnte be-
løb reguleredes en gang årligt den 1. januar med 2 pct. tillagt tilpas-
ningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsre-
guleringsprocent. De herefter fremkomne beløb afrundedes til
nærmeste med 10 delelige kronebeløb, dog afrundes beløbet i § 124
p til nærmeste med 5 delelige beløb. Trafikministeren bekendt-
gjorde hvert år, hvilke reguleringer der skulle finde sted.
Lovændringen trådte i kraft d. 1. januar 2003.
Efterfølgende blev der ved lov nr. 169 af 26. februar 2014 om æn-
dring af færdselsloven og lov om offentlige veje indsat et 2. punk-
tum i færdselslovens § 121, stk. 5, som fastsatte afgiften til 1.020 kr.
i forbindelse med nogle specifikke overtrædelser.