Transportudvalget 2021-22
TRU Alm.del
Offentligt
2544126_0001.png
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
16. marts 2022
2022-1595
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 25. februar 2022 stillet mig føl-
gende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kristian Pihl Lorentzen (V).
Spørgsmål nr. 277:
Vil ministeren oplyse, hvor langt Vejdirektoratet er nået i detail-
planlægningen af E45’s udvidelse, særligt på strækningen mellem
Genvejen og Skibbyvej? I besvarelsen bedes navnlig belyst, om der
vil blive opsat støjafskærm, og om der vil blive rejst lodrette spuns-
vægge i selve Åbo, hvor vejen ligger under jordterræn? Svaret be-
des opdeles, så der belyses detaljeret for såvel øst- som vestsiden af
motorvejen.
Svar:
Jeg kan oplyse, at der er udarbejdet et forslag til anlægslov, der har
været sendt i høring. Det forventes at anlægsloven fremsættes til
behandling i foråret 2022 med henblik på vedtagelse inden som-
merferien.
Vejdirektoratet har oplyst, at de detailplanlægger i 2022 for hele
strækningen af Aarhus S til Aarhus N. Detailopmålinger er afsluttet
medio februar og de geotekniske undersøgelser startes op i foråret
2022. Den 1. marts blev der indgået aftale med brorådgiver på pro-
jektet. Strækningen mellem Genvejen og Skibby behandles som en
del af det samlede projekt, hvorfor ovenstående også er gældende
her.
Ved Ormslev Stationsby og Skibby vil der blive opsat en 6 m høj og
ca. 1,6 km lang støjskærm på østsiden af motorvejen.
Der er ikke forudsat lodrette spunsvægge i selve Åbo. Dette gælder
både på øst- som vestsiden af motorvejen.
TRU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 277: Spm. om, hvor langt Vejdirektoratet er nået i detailplanlægningen af E45’s udvidelse, særligt på strækningen mellem Genvejen og Skibbyvej, til transportministeren
2544126_0002.png
Side 2/2
Med venlig hilsen
Trine Bramsen