Side 1 af 12
Talemanuskript til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål E
Samrådsspørgsmål E
Stillet til transportministeren:
Er ministeren tilfreds med byggeledelsen og fremdriften i
byggeriet af Niels Bohr Bygningen? Og hvornår forventer
ministeren, at byggeriet er færdigt, og hvad vil ministeren
gøre for at sikre, at byggeriet er færdigt til den nye forventede
dato?
Indledning
Tak for indkaldelsen til dette samråd.
Jeg vil gerne starte med at understrege, at dette er et projekt,
som jeg også selv har fulgt med både undren og vantro. Et
projekt, som er løbet af sporet i et helt uhørt omfang, både når
det kommer til tid og økonomi. Det er i sagens natur dybt
utilfredsstillende, og jeg forstår så udmærket, at både
Folketinget, pressen, Rigsrevisionen og den brede offentlighed
viser interesse og stiller kritiske spørgsmål.
Før jeg forholder mig til den aktuelle status for byggeriet, vil jeg
derfor også gerne kort redegøre for baggrunden for de meget
betydelige problemer, projektet har haft – sådan som jeg har
fået det forklaret efter at jeg selv for nylig har overtaget