Transportministere n
Transportudvalget
Folketinget
1 8. marts 2022
2 022-1 480
Fr ederiksholms Kanal 27 F
1 220 København K
T elefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 22. februar 2022 stillet mig føl-
gende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Torsten Gejl ALT.
Spørgsmål nr. 265:
Kan ministeren redegøre for antallet og længden af de perioder,
hvor hele eller store dele af det statslige jernbanenet har været luk-
ket ned som følge af udefrakommende hændelser som storm eller
lignende i tidsperioden 1970 til nu?
Svar:
Spørgsmålet er forelagt Banedanmark, der oplyser følgende:
”Banedanmark har ikke oversigter, der viser det efterspurgte,
men kan generelt oplyse, at såfremt jernbaneinfrastrukturen vur-
deres at blive begrænset, f.eks. i form af storm eller vintervejr,
vurderer Banedanmark på baggrund af prognoser fra DMI og er-
faringer fra tidligere hændelser, hvorvidt der skal gennemføres I)
fuld drift, II) reduceret drift på dele af strækningerne eller III) to-
tal indstilling af togtrafikken.
Vurderingen foretages på baggrund af foruddefinerede bered-
skabsplaner for hhv. storm og sne. Hvad angår storm, initieres
vurderingen på baggrund af foruddefinerede risikoniveauer, som
er baseret på DMI’s stormvarsler. Heri indgår risiko for væltede
træer, svingninger i køreledninger og de højst tilladte vindstød,
hvorunder tog sikkert kan fremføres på infrastrukturen. Yder-
mere indgår en samlet vurdering af varsler for initiering af Ba-
nedanmarks beredskab, jernbanevirksomhedernes planlægnings-
horisont, samt i hvilket omfang passagererne skal informeres
forud for eventuelle ændringer i køreplanen. Slutteligt indgår en
vurdering af, i hvilket omfang en eventuel reduktion eller nedluk-
ning samlet set bidrager til en hurtigere genoptagelse af normal
drift i forhold til de givne varsler fra DMI.